Danmarks Statistik har udarbejdet en såkaldt fremskrivnings-rapport. Ifølge denne vil forventet antal ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere i år 2060 være 867.258. Tallet er i dag 493.468.
rapportens tal kan umuligt tages alvorligt. Den ligner noget, som højrefløjen har bestilt.
Rapporten var næppe blevet udsendt, før den blev kommenteret af højrefløjspolitikeren Mads Fuglede (Venstre), som mente, at rapporten gav anledning til at stramme udlændingepolitikken og "få styr på vores asyltilstrømning til Danmark". (Fyens.dk).
Andre politikere mente at rapportens tal kunne true den danske velfærd. Rapporten er dybt problematisk, ja direkte racistisk. Den skiller en bestemt befolkningsgruppe ud, nemlig ikke-vestlige indvandrere, og laver så en fremskrivning alene på denne gruppe, men ikke på dem fra Europa, USA, Canada og Australien, det vil sige dem med fortrinsvis hvide befolkninger. I hvor mange generationer skal mennesker kategoriseres som ‘ikke-vestlige’!
Hertil kommer at rapportens tal umuligt kan tages alvorligt. Hvem ved hvor mange børn "ikke-vestlige indvandrere" får i fremtiden, og hvem ved hvor mange af dem, der gifter sig med en dansker? For sker det, så ryger parrets børn ud af kategorien "ikke-vestlig". Hvem ved hvor mange krige, der vil være i fremtiden og så videre. Jeg ved det ikke. Danmarks statistik kan heller ikke vide det. Deres rapport ligner noget som højrefløjen har bestilt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278