Den borgerlige regering gør alt for at få afskaffet efterlønnen. De kunne ikke komme igennem Folketinget med et forslag om afskaffelsen af den. Men så bruger de salamimetoden ved at hæve alderen, før du kan få efterløn. Ved samme lejlighed bliver alderen for at få folkepension også sat op. Folk, der er født efter 1970, kan først få folkepension, når dr er blevet 70 år. Man sælger lovene med, at folk skal blive længere på arbejdsmarkedet.
Folk, der hele deres arbejdsliv har siddet på et kontor, er jo ikke fysisk slidt op, som betonarbejderen, der har gået med en skovl hele sit liv.
"Djøfferne" og andet godtfolk, der hele deres arbejdsliv har siddet på et kontor, er jo ikke fysisk slidt op, som betonarbejderen, der har gået med en skovl hele sit liv. Jeg vil vove påstanden, at halvdelen af 3F's og FOA's medlemmer er slidt op, når de runder slutningen af 50'erne, og man vil på denne måde få rigtig mange førtidspensionister.
Min ATP og opsparing af arbejdsmarkedspension bliver også modregnet i folkepensionen. Forstå det, hvem der kan. Man har ellers tudet os ørene fulde med, at vi selv skulle spare op til folkepensionen. På grund af mine arbejdstimer som det grå guld bliver der også ændret i den personlige procent, der har indflydelse på tandlægehjælp, brille-tilskud og medicin-tilskud. Ældrechecken er en by i Rusland, for når man bliver længere på jobbet, bliver der også modregnet i denne.
Med alle disse forringelser, har man jo også råd til skattenedsættelser, og det skal selvfølgelig være i folk toppen af lønskalaerne, der skal have gavn af dette, siger selv "arbejderpartiet" Dansk Folkeparti. Det kalder de sig.
De borgerlige har sammen med Dansk Folkeparti et flertal i Folketinget, og de sætter ikke pris på den del af befolkningen, der med arbejdsflid har opbygget det danske samfund. Den lille mand, der bare har passet sit arbejde, træder man på. Jeg mener, at det var Thomas Nielsen, der bramfrit sagde: Vi har sejret ad h. til.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278