Vi har, siden Anders Fog (V) kom til magten og blev statsminister i 2001, haft et nyliberalt styre i Danmark. Det er lang tid, og man må sige, at han virkelig har haft held med sit projekt om at ændre Danmark i liberal retning. Selv om Socialdemokratiet havde regeringsmagten i fire år med Helle Thorning-Schmidt som statsminister, fortsatte den nyliberale kurs for fuld kraft. Tænk bare på hendes bedrifter som underskrivelsen af finanspagten, indførelse af gradvis stigende folkepensionsalder og salget af DONG. 

Danske politikere lader som om, EU ikke eksisterer, samtidig med at EU bestemmer mere og mere. 

Samtidig har det yderste højre i form af Dansk Folkeparti vokset sig stærk, blandt andet på grund af en social profil om at ville gøre noget for de gamle. Desværre har de ikke levet op til deres sociale ansvar. De har stemt for alle sociale nedskæringer både i Folketinget og på regionalt og kommunalt plan. Fremmedhad, racisme og xenofobi vokser og vokser.

Bedrageriet om EU

Det Danmark, som jeg kendte som barn i 1950'erne og som ung i 1970'erne, er ikke til at kende. Årsagerne til det kan man ikke alene finde i politikken her i landet.

Danske politikere er så selvoptagne, at de aldrig nævner, at Den Europæiske Union (EU) igennem årene har fået mere og mere magt. Med finanspagten fik EU også magt over den danske økonomi og statsbudgettet.

Det er ikke underligt, for det er selve formålet med EU, nemlig en stadig tættere union. Behøver jeg at nævne, at det også er nyliberal politik for fuld udblæsning. Det underlige er, at danske politikere aldrig taler om det. De lader ganske simpelt som om, EU ikke eksisterer, samtidig med at EU bestemmer mere og mere.

Det er det største bedrag. Selv om Storbritannien udtræder næste år, har ingen af partierne forestået, at Danmark måske følger efter, selv om Englands indtræden i EU var årsagen til, at Danmark også skulle være med.

Hvad er der så galt med den nyliberale politik? Den er helt igennem modbydelig og menneskefjendsk. Jeg vil illustrere den med nogle fraser:

• Den er de stærkes ret til at trampe på dem, der ligger ned.
• Den er de riges ret til at udnytte og udbytte de fattige.
• Det er idéen om, at du er din egen lykkes smed, og at du også alene har skylden, hvis det ikke går godt.
• Det er alles kamp mod alle, og der er forskel på folk.
• Jo større ulighed jo bedre.
• Det er retten til at tjene penge på andres arbejde,
• og du skal ikke tro du er noget, hvis du ikke har penge.

Med et sådant menneskesyn kan det næsten ikke undgå at gå galt. 

I lande, hvor der føres en klar nyliberal politik, i for eksempel Centralamerika, i landene Honduras, El Salvador og Guatemala, har tusinder af mennesker begivet sig i karavaner til det forjættede land USA.

Leveforholdene er utålelige i deres egne lande, men for de fattige flygtninge er det endnu værre i USA, hvor de kan blive udsat for at blive skilt fra deres børn og sendt i hver deres lejre.

Det ekstreme højre voser

Der er allerede flere millioner hjemløse i USA, som bor i midlertidige teltlejre. Præsident Trump bruger alle midler for at få bygget en mur, så de lettere kan holdes ude. Han omtaler de desperate mennesker som dyr og forbrydere.

En anden fare er det ekstreme højre, som også er på fremmarch i verden. Donald Trump i USA, Bolsonaro i Brasilien, Ivan Duque i Colombia og i Europa Marine le Pen i Frankrig.

Der er ligeledes stærkt højreorienterede partier i Ungarn, Italien og Spanien med flere. Og så selvfølgelig Dansk Folkeparti, selv om de jo selv hævder, at de nærmest er et midterparti. 

Året 2019 er et valgår, hvor vi skal stemme både til folketingsvalg og til EU-parlamentsvalg. Brug stemmeretten, så vi på demokratisk vis kan få en anden politik!