I et indlæg den 4. januar svarer planchef i HOFOR, Charlotte Søndergren, på Verdens Skoves kritik af, at det ombyggede Amagerværk udelukkende vil fyre med biomasse.

Det er udtryk for en “sund, grøn strategi”, at biomassen fremover vil indtage en nøgleposition i Københavns energi, og at en million tons flis årligt skal brændes i Amagerværket.

Der ligger kolossale økonomiske interesser bag at grønvaske biomassen, som både HOFOR og Ørsted har gjort gennem flere år.

I Verdens Skoves øjne er biomasseeventyret imidlertid en skinløsing. Søndergren påstår, at "absolut ingen" skove vil fældes, at der fyres med reelt "resttræ", at biomassen er “bæredygtig”, og at der sker "genplantning" af skov.

Spørgsmålet er dog, hvordan HOFOR vil sikre, at dette sker på en troværdig måde. Det mangler vi svar på. 

Hvis disse gyldne løfter ikke overholdes, så kan resultatet blive katastrofalt. Det kan føre til afskovning, biodiversitetstab i vore skove, og at der pumpes mange tons CO2 ud i atmosfæren på et tidspunkt, hvor København stræber efter at blive en CO2-neutral hovedstad i 2025.

Charlotte Søndergren undgår også behændigt at oplyse, hvor længe biomassen skal være en overgangsløsning. Hvor mange år vil HOFOR fyre med skovbiomasse for at give varme i de københavnske hjem? 

Der er ingen tvivl om, at der ligger kolossale økonomiske interesser bag at grønvaske biomassen, noget både HOFOR og Ørsted gennem flere år har gjort. Skattekroner er gået til at støtte energigiganternes tvivlsomme grønne omstilling, da biomasse er fritaget for afgifter til staten. At HOFOR ihærdigt forsvarer overgangen til biomasse er derfor måske ikke så overraskende. 

I Verdens Skove er vi meget enige med Rolf Czeskleba-Dupont fra Enhedslisten, når han ønsker brændselsfrie teknologier ind i Københavns energiforsyning. Samtidig er det på høje tid, at Københavns politikere sætter handling bag visionen om en klimaneutral hovedstad. Hovedstadens energipolitik skriger på troværdige, grønne visioner.