Flere og flere danskere køber økologiske fødevarer. Godt. Men hvad de fleste økologiske kunder ikke er klar over er, at reglerne for økologisk fødevareproduktion langt fra er entydige. Det er især problematisk, at de økologiske avlere gerne må bruge husdyrgødning (gylle) fra konventionelle husdyrbesætninger - herunder ikke mindst fra vores meget store svineproduktion.

Konventionel svinegylle består af mindst 300 forskellige kemiske sammensætninger, som aldeles ikke er økologiske.

Konventionel svinegylle består af mindst 300 forskellige kemiske sammensætninger, som aldeles ikke er økologiske. Herunder bl.a. hormonstoffer, MRSA CC398, rester af penicillin, toulen, phenoler, p-cresol og så videre.

Økologiske husdyrproducenter må bruge en vis procentdel af foderet fra konventionelle marker, og må ligeledes bruge halm behandlet med roundup og andre pesticider.

Usikkerhed om økologien

Her i huset drikker vi kun økologisk mælk fra THISE mejeri. Men THISE kører et meget nært samarbejde med det gamle mejeri DYBBÆKDAL, som IKKE er et økologisk mejeri. Herfra kommer en fremragende ost, som forhandles i blandt andet IRMA. Men økologisk er den altså ikke.

Kan man være 100 procent sikker på, at de to produktionsgrene deroppe på Mors er helt adskilt? I princippet kan man ikke udelukke, at økologisk mælk også indeholder spor af GMO-foder.

Mange økologiske forbrugere priser flæskekød fra økologiske grise, men det må ikke glemmes, at disse såkaldte økologisk opfedede slagtegrise langt det meste af tiden opfedes i lukkede staldsystemer. Disse grise i indelukkede stier har det formodentlig bedre end egentlige fabriksgrise, men opfostret i Guds frie og økologiske natur er de ikke.

Økologiske husdyrproducenter priser også drift af biogasanlæg. Men der er ingen evidens for, at man kan skabe merværdi ved at udnytte plantedele og husdyrgødning fra økologiske landbrugsbedrifter i et biogasanlæg.

Skjult landbrugsstøtte

Man putter så at sige mere energi ind i maskinen, end man får retur. Disse biogasværker er udelukkende en slet skjult landbrugsstøtte.

Når man hertil lægger en vedvarende mistanke om, at der fifles med omlægningsstøtte til økologisk landbrugsdrift - for eksempel synes der at være tegn på, at forpagtet jord henholdsvis udlægges som økologisk markareal, for derefter at blive udskiftet med noget andet eventuelt forpagtet jord (en veritabel svikmølle) - ja, så tegner der sig et billede af økologi i Danmark, som trænger til en gevaldig omkalfatring.

Hvordan foregår fordelingen af subsidier fra EU i forbindelse med økologi i Danmark? Når man spørger økologiske ildsjæle (!) om alle disse problemer, klappes der i som østers. Der er behov for langt mere åbenhed, hvis økologibegrebet skal kunne trives.

Det er gift for den økologiske ide´, at disse dyrkningsmæssige og tilskudsberettigede landbrugsmetoder ikke trækkes frem i lyset. Det bør Økologisk Landsforening og SEGES stramme gevaldigt op på i 2019.