Det var en morgen i oktober 1977, at de kom efter mig. De stormede ind i vores hus i Port Shepstone i Sydafrika. Fire kraftige betjente fra sikkerhedspolitiet arresterede mig, og jeg blev anklaget for at lede en undergravende organisation Black Consciousness Movement (BCM). Jeg anede dengang intet om, at der var en svensk-dansk forbindelse til mordet på Steve Biko og den massive undertrykkelse af vores organisation. Jeg måtte flygte og endte i eksil i Danmark, helt paradoksalt.

PET skylder en forklaring både til den danske og den sydafrikanske befolkning. Alt for mange liv gik tabt til, at det bare skal glemmes. 

En måned før den 12 september 1977 var Steve Biko, den karismatiske leder og stifter af Black Consciousness Movement, blevet myrdet af sikkerhedspolitiet. 

Apartheid-styret var overrasket over voldsomheden af oprøret i Soweto, som havde spredt sig til sorte bydele over hele landet i 1976-77.

Det var denne voksende enhed blandt de sorte, som spionen Craig Williamson og Apartheid-systemets sikkerhedsapparat gjorde alt for at ødelægge. Dette skete også med støtte fra Danmark og Sverige gennem bistandsorganisationen IUEF (International University Exchange Fund).

Williamson infiltrerer IUEF

Imens leverede Williamson regelmæssigt rapporter til sikkerhedspolitiet. Allerede i 1975 mødte han Lars Gunnar Eriksson, den svenske direktør for IUEF. På det tidspunkt kanaliserede han penge til en række anti-apartheid organisationer i Sydafrika og Latinamerika.

Williamson stod bag et bombeattentat mod ANC`s kontor i London i maj 1982. Drabet på ANC`s repræsentant i Paris, Dulcie September og attentatforsøget mod repræsentanten i Bruxelles, Motsepe var tydeligvis planlagt for at fjerne opmærksomheden fra europæiske landes brud på våbenembargoen, i strid med FN`s vedtagelse.

Mordet på Sveriges premierminister og Erikssons fortrolige Oluf Palme i Stockholm i 1986 pegede på det sydafrikanske sikkerhedspoliti. Men på grund af det svenske efterretningsvæsens enorme svigt og klodsethed lod man morderen undslippe.

I Durban var jeg med i etableringen af et af de største BCM-centre ud fra princippet om sort selvbestemmelse og hjælp til selvhjælp.

Det skete for at modstå Apartheids negative indflydelse og frigøre de undertryktes bevidsthed. Vi definerede selv vores virkelighed og afviste totalt de hvides værdisystemer og vurderinger.

Steve Biko sagde: "Black man, you are on your own". Vi lærte at overvinde vores frygt, som var det stærkeste våben Apartheid styret havde mod os.

Det var denne nye bevægelse blandt de sorte som skræmte Williamson og hele den hvide magtstruktur, og som de prøvede at ødelægge gennem hævnaktioner, og med økonomiske midler fra Skandinavien og IUEF.

Sandhed og forsoning?

Sandheds- og Forsoningskommisionen, The Truth and Reconciliation Commission (TRC), som var etableret af ANC efter stærk indflydelse fra Mandela and ærkebiskop Tutu, begyndte på sit arbejde med at forsone sydafrikanere efter 350 års brutal kolonialisme og apartheid.

Der var store ligheder mellem apartheid og nazisme, når det gælder filosofien om et herrefolk og den systematiske nægtelse af menneskerettigheder.

Man ønskede at apartheid-styrets voldsmænd og modstandsbevægelsen skulle forsones. Samt give tilgivelse og amnesti til apartheid-styrets voldsmænd for at indrømme deres forbrydelser. 

Jeg var rystet og en stærk modstander af denne proces. Ved slutningen af Anden Verdenskrig blev de nazistiske krigsforbrydere dømt ved den tyske Nürnberg-domstol.  Jeg appelerede for at Sydafrika skulle have en lignende domstolsproces. Der var store ligheder mellem apartheid og nazisme, når det gælder filosofien om et herrefolk og den systematiske nægtelse af menneskerettigheder.  Det er min opfattelse at denne forsoning blev drevet ud i det absurde i Sydafrika.

TRC satte mennesker, som havde bekæmpet Apartheid på samme anklagestol som de, der havde begået forbrydelser mod menneskeheden, som defineret af FN.  TRC gav Williamson fuld amnesti i oktober 1999, efter at han havde sagt "sorry" for sine modbydelige handlinger.

Parofi på ret færdighed

For mig og millioner af sydafrikanere var det en parodi på retfærdighed. Vi har nu set Craig Williamson afsløre sit sande jeg og mangel på skyldfølelse, da han fortalte den danske journalist Henrik Thomsen i en serie nylige interviews i JyllandsPosten: "Jeg fortryder intet!".

Han skulle anklages for forbrydelser mod det sydafrikanske folk og stilles for Den internationale Domstol i Haag.  Han skulle fortabe sin frihed, ligesom han har medvirket til at så mange har fortabt deres liv. Han er intet mindre end et Apartheid-uhyre.

Hertil kommer den foragtelige rolle som dansk efterretningstjeneste (PET) har spillet. Den danske journalist Henrik Thomsen har fundet frem ti,l at umiddelbart efter afsløringen af Williamson som spion for Apartheid, blev store mængder af IUEF-materiale fragtet til København og placeret i arkiver, som først må åbnes efter 80 år.

Hvad var det, som var så hemmeligt, at man gik så drastisk til værks? Endnu mere forbløffende er det, at PET havde "uofficiel kontakt" med sikkerhedspolitiet under Apartheid (SASS) lige fra 1968 frem til afsløringen af Williamson i 1980, men også helt frem til 1985. Det drejer sig om en periode på 17 år. 

Jeg mener, at PET skylder en forklaring både til den danske og den sydafrikanske befolkning. Alt for mange liv gik tabt, blev ødelagt eller for altid forandret i en periode med stor smerte til, at det bare skal glemmes. 

Prithiraj Dullay (Pritz) boede i politisk eksil i Danmark 1978-1992 og var aktivist i den danske anti-apartheid bevægelse. Han er forfatter til bogen “Salt Water Runs in My Veins” udgivet i Sydafrika og London og forfatter til mere end 200 artikler udgivet internationalt. Hans bog omtaler nogle af de begivenheder, som er nævnt i denne kronik.