Et af EU's største medlemslande, Storbritannien, er på vej ud af EU, og hvad gør EU-toppen? Foreslår, at EU får endnu mere magt:
- Den franske præsident Macron og den tyske kansler Merkel vil have en EU-hær.
- Den franske finansminister Le Maire drømmer om et EU-imperium.
- Den tyske forsvarsminister Von der Leyen vil give EU overstatslig magt inden for udenrigspolitikken.
- EU-kommissionen vil sløjfe Danmarks og de andre landes vetoret inden for skatteområdet og arbejdsmarkedspolitikken.
- Vores statsminister hælder til et dansk ja til bankunionen og taler om at afskaffe forsvarsforbeholdet.
- EU stiller forslag, der kan ødelægge den danske dagpengeordning.
I stedet for disse forslag til mere union burde EU-toppen have lavet en selvransagelse efter den britiske afstemning, og overvejet, hvorfor briterne stemte Leave.
Men EU-toget kører videre, som om intet er sket. Den eneste forskel er, at farten er sat op.
I Folkebevægelsen mod EU på Christianshavn og i Indre By støtter vi internationalt samarbejde, men vi opfatter ikke EU, som et reelt internationalt samarbejde. Vi vil, at Danmark skal være et ansvarligt land, der arbejder for en bedre verden. Vi kan ikke acceptere, at vores demokrati og selvbestemmelse afvikles.
Vi anbefaler derfor, at der stemmes på Folkebevægelsen mod EU i det kommende EU-parlamentsvalg.
Vi skal tage magten tilbage fra EU.
Ja til samarbejde og demokrati. Nej til EU-staten. Stem på liste N.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278