Forberedelserne til OK2020 er så småt gået i gang. Og nøøøj hvor jeg glæder mig. For første gang i mange år må der nemlig være lagt op til en ren lønfest for den almindelige arbejder.

Mens regeringen snakker om at trække udenlandsk arbejdskraft til landet for at presse lønningerne, er topcheferne endnu en gang blevet forgyldt med lønstigninger på mellem 25 og 89 procent på to år.

For mens regeringen snakker om at trække udenlandsk arbejdskraft til landet for at presse lønningerne, er topcheferne endnu en gang blevet forgyldt med lønstigninger på mellem 25 og 89 procent på to år.

Her snakker vi om en stigning på to år, der er større end livsindkomsten for de fleste normale danske arbejdere.
Hvor er vi på vej hen?

Vi har 64.000 danske børn, der lever i fattigdom, hjemløsheden stiger, forholdene for børn (og ansatte) i daginstitutioner og for de ældre bliver værre og værre.

Samtidig bliver der råbt og skreget om mådehold fra lønmodtagerne. Og så skal vi se på topchefer, der bliver forgyldt, og som uanset deres præstationer bliver fulgt til døren med gyldne håndtryk, hvis de går hen og bliver fyret – i mange tilfælde endda også, når de selv siger op. Vi andre får fem kolde tæer bagi.

Det må ganske enkelt høre op. Stigningen i uligheden skal stoppes, og vi må have noget anstændighed tilbage på direktionsgangen og i samfundet som helhed.

Det må være slut med skattelettelser på lystyachter, tag selv-bord i finansverdenen og ekstrem grådighed uden konsekvens, selvom man bliver taget i milliardsvindel og skatteunddragelse.

Danmarks velstand hviler på hårdt arbejde, lighed og et system, der tager hånd om de svageste. Det skal vi ikke smide overbord til fordel for grådighed, ulighed og "enhver er sig selv nærmest". Det gavner nemlig kun dem, der i forvejen har mere end rigeligt.

Nu er det på tide at gøre noget for resten, og med lønfesten på chefgangene ser jeg frem til, at mindstelønningerne får et ordentligt hak opad ved OK 2020.