Vi lever i et ulighedssamfund. For eksempel dør ufaglærte før akademikere. En akademiker lever i gennemsnit over syv år længere end en ufaglært.

Der bør indføres en ret til at gå fire år tidligere på folkepension, hvis man har arbejdet for eksempel 40 år på arbejdsmarkedet. 

Hvorfor? Fordi den ufaglærte begynder tidligere på arbejdsmarkedet, for eksempel allerede som 17-årig. Han/hun har typisk et fysisk hårdt, nedslidende arbejde. Derimod er akademikeren ofte først færdiguddannet som 28-årig. Og når han/hun kommer i job, er arbejdet normalt ikke så hårdt ved kroppen.

Derfor er den kommende ens, høje pensionsalder på for eksempel 68-72 år endnu mere uretfærdig end den nuværende pensionsalder. Ufaglærte og faglærte i LO vil simpelthen få en alt for kort ”tredje alder”, hvor de kan glæde sig over gode oplevelser med ægtefælle og børnebørn, dyrke deres fritidsinteresser, tage på ferie og så videre uden at have forpligtelser på et job.

Derfor bør der indføres en ret til at gå fire år tidligere på folkepension, hvis man har arbejdet for eksempel 40 år på arbejdsmarkedet.

Årene på arbejdsmarkedet kan belyses gennem ATP-indbetalinger for mindst et halvtidsjob. Perioder som arbejdsløs eller på barselsorlov skal selvfølgelig tælle med.

Der er tale om en ret, men ikke en pligt til at gå på folkepension tidligere! Mange vil sikkert fortsætte med at arbejde. Men for dem der er mærket af det hårde slid – og som gerne vil opleve en del år i ”den tredje alder” – giver det en mulighed for at sige farvel til arbejdsmarkedet på en værdig måde.

Nogle lønmodtagere er slidt op endnu tidligere, fysisk eller psykisk. Det kan for eksempel dreje sig om lærere i folkeskolen, socialrådgivere, jurister eller håndværkere.

Hvis de eksempelvis kun har en tredjedel eller halvdelen af deres arbejdsevne tilbage, bør de kunne få en førtidspension. Den skal de i givet fald søge om – og det skal ingen rolle spille, hvor mange år de har ATP-indbetalinger fra.

Det er vigtigt, at arbejdsgiverne også laver markante forbedringer af det dårlige arbejdsmiljø, som er årsagen til nedslidningen. Samtidig skal Arbejdstilsynet have fornyet styrke ved at fjerne de senere års nedskæringer.