Hvordan gør vi brug af vandrende arbejdstagere i EU, så deres arbejdsforhold bliver fair?

Da Storebæltsforbindelsen blev bygget, da metroen i København blev bygget og da der manglede buschauffører i Århus Sporveje, kom der mennesker til Danmark, som løste nogle opgaver. De kom med kompetencer, vi skulle bruge, og de leverede arbejdskraft. Tilsvarende har danskere fået arbejde i andre lande og løst opgaver.

 Kyniske arbejdsgivere har misbrugt chaufførerne, og ladet dem køre ekstra ture for at løse nogle opgaver til en løn under overenskomsten. 

På Århus Sporveje fik tyske buschauffører instruktion i bustrafikken i byen, og gennem 3F fik de orientering om løn- og arbejdsforhold efter den danske model. Så kunne de varetage arbejdet og havde fair overenskomstdækkede forhold.

Men hos firmaet Beier blev filipinske chauffører, som af kyniske arbejdsgivere var lokket til Østeuropa og gjort til "østeuropæere, omfattet af princippet om "fri bevægelighed". Herefter blev de ansat til 15 kroner i timen og indkvarteret under kummerlige forhold i Padborg.  Så måtte Center mod Menneskehandel og politiet gribe ind mod dette misbrug af EU´s regler og manglende respekt for dansk overenskomst.

Når chauffører kommer til Danmark med varer, må de køre tre ture, når de læsser af. Dette har kyniske arbejdsgivere misbrugt, så de har ladet dem køre ekstra ture for at løse nogle opgaver til en løn under overenskomsten. Denne sociale dumping kostede over 1000 danske chauffører jobbet.

Løn- og arbejdsforhold skal følge overenskomsten og EU´s udstationeringsdirektiv om "samme løn for samme arbejde på samme sted". Det kan undre, at Anders Vistisen og Jørn Dohrmann fra DF i Europaparlamentet stemte imod dette direktiv, som skal stoppe social dumping.