28 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU er de multinationale selskabers legeplads

EU er de multinationale selskabers legeplads

Det påståes, at EU er demokratisk. Men udviklingen går i modsat retning, nemlig i retning af bankunion og EU-hær. Og parlamentsmedlemmerne har reelt ingen indflydelse.

Det multinationale kemiske selskab Monsanto fik godkendt giftstoffet Roundup via en rapport fabrikeret af dem selv – de folkevalgte i EU-Parlamentet må ikke stille forslag.

Danske politikere postulerer, at de vil ændre EU indefra. Men et parlamentsmedlem må ikke stille forslag.

Den europæiske Centralbank ønsker en Bankunion uden en demokratisk folkeafstemning og uden en demokratisk styring. De lande, der ikke har tiltrådt euroen, skal fremefter også betale den Italienske og græske gæld, da Den europæiske Centralbank ikke længere vil opkøbe underskudslandenes statsobligationer til overpris, for at bevare euroens kurs. Dette er ikke bestemt i det folkevalgte Parlament, men bag lukkede døre i Kommissionen.
 
Den multinationale våbenhandel ønsker en EU-hær, til trods for, at Tysklands militærbudget er lig det russiske og NATO’s er 19 gange større. Emmanuel Macron ønsker at fremme fransk våbenindustri.
 
Er danske politikere blinde over for fakta? De erkender, at EU har små fejl, og de postulerer alle, at de vil ændre EU indefra. Men et parlamentsmedlem må ikke stille forslag.

Danske politikere lader sig ikke distrahere af fakta. Hvordan reformeres EU indefra, når EU-parlamentsmedlemmet ikke må stille forslag?
 

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. mar. 2019 - 08:11   26. mar. 2019 - 08:20

Læserbrev

af Anders Liljensøe, Glamsbjerg