Desværre kan Rasmus Paludan blive den døgnflue, der ender med at infiltrere vores samfølelse som danskere på en meget uheldig måde.

Ikke fordi vi ikke kan se, at det, han siger, ikke bare er racistisk, men også både latterligt og helt ude af trit med virkeligheden, for det kan vi jo godt.

Disse mennesker er ikke nødvendigvis hverken dumme eller vildledte, men der er noget i dagens Danmark, der har frustreret dem.

Hans uhyrlige "program", der udelukker muslimer fra en stor del af vore nationale rettigheder, er så grotesk, at de fleste af os bare griner og ryster på hovedet.

Normalt synes jeg, det er herligt, når man kan grine selv i alvorlige stunder, men ikke i dette tilfælde. Her er det latterlige forbundet med et vigtigt valg og politisk indflydelse, så dér rammes vi som danskere af vores ulyksalige tendens til at grine ad flade vittigheder i stedet for at analysere og afvise dem som dumme og nedværdigende.

Det er heller ikke heldigt, når mange nøjes med at ryste på hovedet ad de medborgere – det vil sige vælgere – der går ind for nye, ekstremistiske partier som netop Stram Kurs.

Disse mennesker er ikke nødvendigvis hverken dumme eller vildledte, men der er noget i dagens Danmark, der har frustreret dem, og her ligger en paludansk tolkning af samfundsforholdene lige for.

Hans hadske udfald mod muslimer går hånd i hånd med mange menneskers både tidligere og nuværende bekymringer vedrørende de "fremmedes" tilstedeværelse her i landet.

At de ser dem knokle med jobs, som de formentlig ikke selv vil have, tæller ligesom ikke rigtig sammenlignet med beretninger om kriminalitet og fordækte forbindelser til lande, vi ikke er trygge ved.

Hvor de burde koncentrere sig om samfundsforhold, der bør – og kan – rettes op på, så vælger de den nemme løsning at udpege en syndebuk på samme måde, som tyskerne gjorde i 1930'erne.

I virkeligheden bunder denne reaktion i en grundlæggende utryghed, der skyldes reelle problemer. Hr. Paludan har tilsyneladende en masse tilhængere blandt de unge, så er der noget, vi har overset?

Er der vokset en generation op, der er dybt racistisk? Hvor kommer den holdning fra, og hvad gør vi for at vende skuden? Siden en person som ham har en sådan støtte, så må vi analysere situationen, for det er ikke bare trist, men også underligt.