Der er valg til EU-parlamentet – og for os kandidater betyder det et væld af møder og et væld af vinkler og spørgsmål om alt det der med Unionen. Der bliver næsten altid spurgt til konstruktionen af EU, om det er en idé, vi tror på? Om vi tror, Danmark er bedre tjent med at være med, end hvis vi var ude.

For at EU-landenes fiskeriflåde kunne få adgang til attraktivt fiskevand tilsidesatte man international ret.

I den samtale hører jeg altid tilhængere fortælle os, at EU er en så god idé, så vi ville blive nødt til at opfinde den, hvis den ikke allerede fandtes. EU er et værdibaseret fællesskab, der ønsker at være fornuftens stemme – i en verden fyldt med uro, og særligt som en modvægt til et USA, der har Trump at trækkes med. EU har simpelthen andre værdier – og ønsker at fremme fred og menneskerettigheder.

Det lyder jo alt sammen meget godt, men i min verden skal man ikke kun sige noget fornuftigt – men også opføre sig fornuftigt – for at kunne være fornuftens stemme. De der ønsker at styrke EU som en global aktør, kan de stå inde for EU's handlinger?

Vestsahara

Lad os se på, hvordan EU handler, når det handler om et besat land, der får sine ressourcer udbyttet af en besættelsesmagt.

I 1975 besatte Marokko Vestsahara. Mere end 100 FN-resolutioner har slået fast, at det er en ulovlig besættelse, der bør ophøre. Når et land ulovligt besætter et andet land, er det ulovligt for andre lande at være med til at stjæle det besatte lands ressourcer – for eksempel ved at lave handelsaftaler med det land, der besætter, der inkluderer varer fra det besatte område. Der er ingen tvivl om, at det er en klar overtrædelse af dette forbud, hvis EU laver en aftale med Marokko, der giver EU-lande mulighed for at fiske ved Vestsaharas kyst.

Men EU lavede en sådan aftale. For at EU-landenes fiskeriflåde kunne få adgang til attraktivt fiskevand tilsidesatte man international ret. Det blev der en sag ud af ved EU-domstolen, der er den instans, EU selv mener, der er bedst til at beskytte traktaterne og afgøre, hvad der er ret og rimeligt.

EU-domstolen slog fast – med en dom 21. april 2016 – at det er ulovligt for EU at stjæle fisk fra Vestsahara – gennem en handelsaftale med Marokko.

Siden har EU-domstolen bekræftet, at det er ulovligt, senest ved en dom i februar 2018, hvor det understreges, at en handels- eller fiskeriaftale, der inkluderer Vestsahara, kun kan være lovlig, hvis der er forudgående samtykke fra lokalbefolkningen.

EU-parlamentarikerne

Fik det EU til at droppe aftalen? At neddrosle samarbejdet med Marokko? At ændre kurs? Nej, fornuftens stemme valgte at tie stille – der var jo også økonomiske interesser på spil…

Seneste aftale er fra februar i år. Her gav et overvældende flertal af EU-parlamentarikere grønt lys til endnu en ny fiskeriaftale med Marokko. En aftale hvor lokalbefolkningen ikke har givet samtykke, og hvor EU selv anslår, at mere end 90 procent af de fisk, den omhandler, vil blive fanget ud for Vestsaharas kyst.

Ikke nok med at aftalen krænker Vestsahara og international retsorden – den vurderes også at bringe fredsforhandlingerne i FN om området i fare. For hvorfor skulle Marokko opgive et besat område, som de kan tjene godt på gennem aftaler med EU? Og hvordan skal Marokko opfatte det som andet end en anerkendelse af dets besættelse, når EU laver aftaler med det, der inkluderer det besatte Vestsahara?

Hvordan stemte de EU-parlamentarikere, der er bannerførere for et værdibaseret EU, der står for international retsorden, menneskerettigheder og EU som fornuftens stemme?

Socialdemokratiet, der om nogen kører ”EU skal være en global aktør”-linje, valgte at stemme for, at aftalen skulle ses juridisk igennem før tiltrædelse. Men da dette ikke kom igennem, stemte de ikke imod. De undlod. Så meget for international retsorden…

Folkebevægelsen mod EU stemte naturligvis imod aftalen – som Venstre og DF i øvrigt stemte for.

Husk dette eksempel, når en tilhænger næste gang forsøger at sælge dig EU som et værdibaseret fællesskab, som verden har brug for, hvis der skal være håb for international retfærdighed. Hvis vi skal sikre ordentlig international retsorden, sker det ikke igennem at pulje sin beslutningskraft i EU. Vi må tage magten tilbage.