Danmarks bedste større hospital 11 gange i træk, Aarhus Universitets Hospital (AUH) i Skejby er i knæ.

Ekstraudgifterne har ikke været afsat i budgetterne fra Christiansborg. Man har simpelthen glemt flytteregningen.

Diagnosen for det nye supersygehus i Skejby er særdeles kritisk med udsigten til gigantiske besparelser på en milliard kroner. Såfremt der ikke ydes akut hjælp fra politikerne på Christiansborg, vil det gå ud over både patienter og medarbejdere.

I længere tid har det ellers været kendt, at AUH skulle spare 325 millioner kroner, men nu lyder det, at der skal spares godt en milliard kroner.

Det astronomiske beløb skyldes en lang stribe af ekstraudgifter i forbindelse med flytningen til supersygehuset. Ekstraudgifterne handler om selve flytningen af afdelingerne fra de gamle sygehuse til det nye og udgifter til at tage det nye supersygehus i brug.

De seneste år har mange forskellige faktorer presset hospitalets økonomi.

Flytteregning og krav om effektivisering

Ekstraudgifterne til flytning, ibrugtagning og perioder med dobbeltdrift er udgifter, der på intet tidspunkt har været afsat i budgetterne fra Christiansborg. Man har simpelthen glemt flytteregningen. Samtidig er der et betydeligt effektiviseringskrav på otte procent årligt fra staten til AUH.

Effektiviseringskravet for AUH’s vedkommende er et politisk fejlskøn af dimensioner, som Christiansborg bør fritage AUH og de øvrige supersygehuse for. De øvrige supersygehuse vil nemlig også blive mødt med effektiviseringskrav på mellem fire-otte procent. Ulykken er blot ikke nået til dem endnu.

Effektiviseringskravet på otte procent er ikke nyt. Det var en af betingelserne for, at Region Midtjylland i 2008 overhovedet fik lov til at bygge det nye supersygehus. Det kan derfor undre mig, at problemet først fremføres nu, mange år senere.

Og så lige et omprioriteringskrav

Ingen virksomheder, arbejdspladser eller organisationer kan holde til en årlig effektivisering på otte procent, da det er et voldsomt indgreb på budgettet. Slet ikke vores sundhedsvæsen, der gennem flere år også har været udfordret med et omprioriteringsbidrag på to procent, medicinpriser på himmelflugt, stigende produktivitetskrav og et øget aktivitetspres.

Mange forskellige faktorer har altså presset hospitalernes økonomi i de senere år.

Effektivitetskravet på otte procent ligger ud over de almindelige årlige produktivitetskrav og skal være realiseret senest år et efter ibrugtagning. Men hvem i alverden kan effektivisere så markant, alt imens der flyttes? Formentlig ingen.

I de sygehusbyggerier, hvor der indtræder forsinkelser, har man dobbeltdrift i en periode. Denne ekstraudgift er nu en sørgelig realitet på AUH, hvor alle fire hospitalsmatrikler nu er samlet på Skejby.

Brug for en generel løsning

Der bør derfor findes en generel løsning på problemerne med flytte- og ibrugtagningsudgifter på sygehusbyggerierne i landet. De øvrige byggerier kan jo sagtens tænkes at komme med lignende regninger.

Det ville være oplagt og et tegn på politisk ansvarlighed at afklare denne problemstilling ved de kommende økonomiforhandlinger efter valget.

Ellers risikerer vores mange ny supersygehuse i fremtiden at stå som tomme monumenter uden det nødvendige personale. Eller som skamstøtter over utilstrækkelige og uansvarlige politiske beslutninger.