09 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stort tillykke til Kaare Dybvad

Udtalelse

Stort tillykke til Kaare Dybvad

I LLO ønsker vi boligminister Kaare Dybvad et stort tillykke med udnævnelsen. Fra Kaare Dybvads tid som boligordfører kender vi ham som en seriøst arbejdende politiker; rolig, saglig og dybt nede i substansen på sit fagområde.

Kaare Dybvad under ministeroverdragelsen 27. juni.
FOTO: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
1 af 1

Endelig får Danmark igen et Boligministerium og en dygtig og dedikeret boligminister! I LLO ønsker vi boligminister Kaare Dybvad et stort tillykke med udnævnelsen.

Der ligger store og svære opgaver til den nye minister.

Fra Kaare Dybvads tid som boligordfører kender vi ham som en seriøst arbejdende politiker; rolig, saglig og dybt nede i substansen på sit fagområde. Og selvom vi ikke altid har været enige, så har der været et godt og tillidsfuldt samarbejde, et samarbejde som vi i LLO har sat stor pris på.

Der ligger store og svære opgaver til den nye minister, blandt andet punkterne fra “forståelsespapiret”, men også de mange punkter fra Socialdemokratiets ambitiøse boligpolitiske plan, der kom under valgkampen.

Alene af forståelsespapiret lyder opgaverne på at:

  • Tage “et opgør med udenlandske kapitalfondes opkøb af billige lejeboliger”.

  • Lade kommunerne stille krav om op til 33 procent almene boliger ved byggetilladelser.

  • At vurdere om “ghettoplanens” dispensationsadgang er tilstrækkelig, (dog ikke i de største byer).

I LLO har vi altid kunnet mærke Kaare Dybvads engagement og fokus på et Danmark i balance – blandt andet med spørgsmål lige fra andelsboliger over udsatte boligområder og til det seneste arbejde mod udenlandske kapitalfondes opkøb og omdannelse af lejeboliger. Og vi glæder os også på den baggrund til det fremtidige samarbejde.

Tak for kampen, Ole Birk Olesen

LLO vil desuden benytte lejligheden til at takke den afgående transport-, bygnings-, og boligminister, Ole Birk Olesen, for samarbejdet. Vi har haft endog meget forskellige holdninger til aktuelle boligpolitiske spørgsmål, men vi er som aktør på området blevet behandlet ordentligt, for eksempel med rimelige høringsfrister til lovforslag og med inddragelse i diverse arbejdsgrupper og ekspertudvalg. Det vil vi gerne kvittere for.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. jul. 2019 - 12:25   02. jul. 2019 - 10:48

Udtalelse

fra Lejernes Landsorganisation, Helene Toxværd
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).