For de fleste på venstrefløjen har det længe stået soleklart, at Socialdemokratiet har diskvalificeret sig selv, når det kommer til den kategori. Det, at partiet fortsat benytter den røde rose, og man i medierne taler om rød blok, kan henholdsvis tilskrives et bekymrende selvbedrag eller spin og et spørgsmål om parlamentarisk tradition.

... absurd, at så mange lønmodtagere stadig støtter et partiapparat og en fagbevægelse, der drives af folk, som forekommer mestendels at være interesseret i egen vinding.

Der er en smule forskel på liste V og A tilbage, men i praksis er den marginal, da sidstnævnte har undergået en jævn neoliberalisering siden 80'erne og dermed fulgt trop i det paradigme, i kraft af hvilket størstedelen af klodens stater har underlagt sig markedets kontrol.

Med henblik på at tiltrække private investeringer og skabe vækst har Socialdemokratiet skåret i velfærden (for eksempel skattereformen i 2013, reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 og reformen af kontanthjælp med videre i 2014) samt privatiseret og udliciteret (for eksempel DONG-salget i 2014), hvorved det i løbet af de sidste cirka 40 år i grove træk har fuldendt overgangen fra arbejderparti til arbejdsgiverparti.

Hvor højrefløjen opnår finansiering af sin valgkamp i det private erhvervsliv, og den handel ligesom er til at forstå, afhænger Socialdemokratiet af fagbevægelsens støtte, hvilket indebærer, at de organiserede lønmodtagere finansierer et parti, der stille, men støt forringer deres egne levevilkår.

Ligesom de fleste andre steder øges uligheden i Danmark, og for størstedelen af middelklassen går det ned ad bakke. På den måde er det absurd, at så mange lønmodtagere stadig støtter et partiapparat og en fagbevægelse, der drives af folk, som forekommer mestendels at være interesseret i egen vinding: At beholde eller tiltræde stillinger med relativt gode lønninger og så videre. Lønmodtagerne betaler for det spin, de selv falder for.

Det er endda længere tid siden, at Socialdemokratiet og fagbevægelsen lod de lavtlønnede og den endnu lavere lønnede globale arbejderklasse i stikken. Det, at Socialdemokratiet (og for den sags skyld SF) omfavner og puster til nationalismen med dertilhørende xenofobi, er direkte skændigt og endnu et udtryk for, hvordan de lader hånt om venstrefløjens essens, nemlig grænseløs solidaritet.