Dækningen af EU af DR er meget ensidig. Det kan være svært at få øje på sagligheden og neutraliteten. Det kommer tydeligt frem i de mange indslag i blandt andet Deadline, om Storbritannien eventuelt forlader EU med eller uden aftale.

Når det gælder fremtidens økonomi i Storbritannien, er det rent gætterier og ikke baseret på et vidensgrundlag.

Det er bemærkelsesværdigt, at det næsten udelukkende er eksperter, kommentatorer, tænketanke eller repræsentanter for danske finansforbund, der alle sammen er meget pro EU, endda i sådan en grad at deltagerne ikke holder sig tilbage med at fremsætte uholdbare påstande eller bygger deres argumentation på rene gætterier.

På den baggrund forekommet det at være formålet at skræmme nogle fra at kunne få tanken om at ønske, at Danmark melder sig ud af EU.

Allerede kort tid efter folkeafstemningen i Storbritannien var budskabet, at Storbritannien ville blive ramt økonomisk hårdt og mærkbart.

Da beskæftigelsesniveauet satte rekord i Storbritannien, og der var en pæn økonomisk vækst, fik det en af de meget ofte anvendte dommedagsprofeter til at give udtryk for en ærgrelse over, at antallet af arbejdsløse var steget.

Der har været indlæg i DR om alle de ulykker, der rammer Storbritannien, hvis de forlader EU uden en aftale. Det er lige fra fødevaremangel til medicinmangel.

Det efterlader utvivlsomt det indtryk hos mange, at det bliver en økonomiske katastrofe for Storbritannien uden lige ikke at forblive medlem af EU.

Det var formentlig en af årsagerne til, at folkebevægelsen ikke opnåede valg til EU-parlamentet, og Enhedslisten ændrede politik med hensyn til EU.

Når det gælder fremtidens økonomi i Storbritannien, er det rent gætterier og ikke baseret på et vidensgrundlag.

Som kilde til DR's mange skræmmeindlæg blev en embedsmandsudvalgsrapport, der angav de værst tænkelige økonomiske konsekvenser, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale, næsten udlagt som faktuel.

Det er altid klogt for rådgivere og professorer at beskrive de negative konsekvenser af beslutninger, der skal træffes. Derved har man taget et forbehold og undgår kritik, hvis noget uheldig eller utænkeligt skulle indtræffe. Men mange af forudsigelserne bliver aldrig virkeliggjort.

Derfor er det noget tendentiøst, når DR fremstiller det som et faktum og tilsyneladende ignorerer for eksempel kapitalismens logik, nemlig at få afsat producerede varer.

I Deadline blev det af en af de mange pro-EU-eksperter påstået, at politikerne i det britiske parlament bare kunne tilsidesætte folkeafstemningsresultatet.

Præmisserne i argumentet var ifølge eksperten, at Storbritannien havde et repræsentativt demokrati, der betyder, at vælgeren har stemt på den politiker eller det parti, der ville føre den politik, som han/hun ønsker.

Med henvisning til det repræsentative demokrati kunne et flertal i det britiske parlament tilsidesætte resultatet af folkeafstemningen i 2016.

Dog skal det nævnes, at den pågældende ekspert tog det forbehold, at der ikke var nogen engelsk retspraksis om spørgsmålet.

Det er altid svært at sige, hvilket motivgrundlag som er grunden til, at den enkelte vælger stemmer på et parti eller en politiker. Alene af den grund burde man være varsom med at bruge det argument, også i forhold til EU.

Desuden forekommer det surrealistisk at påberåbe sig repræsentativt demokrati i relation til Labour.

En stor del af partiets vælgere stemte ja til at forlade EU.

Der bliver endnu mere besynderligt, når Deadline skriver, at folkeafstemningen i Storbritannien ikke er juridisk bindende – altså ingen retsvirkning har.

De politiske repræsentanter i parlamentet var ifølge medierne enige om at ville respektere og efterleve folkeafstemningsresultatet.

Den tidligere britiske premierminister David Cameron tog også konsekvensen af valgresultatet.

Der har mig bekendt ikke været noget parti i det britiske parlament, som har tilkendegivet, at de ikke føler sig juridisk bundet af folkeafstemningen og derved kan beslutte, at Storbritannien forbliver EU.

Labour har ikke lagt skjul på, at hvis Labour kommer til magten, vil de have en ny folkeafstemning om Storbritanniens tilknytning til EU.

Britisk forfatningsret hviler på en sædvaneret.

En sædvaneret kan opstå på et ulovreguleret område, hvis den bliver fulgt almindelig, stadig og ud fra følelsen af at være retligt forpligtet til det.

Dette sker dels fra en subjektiv vurdering, (at politikerne handler ud fra følelsen af at være retlig forpligtet), og dels på grund af en objektiv konstatering, (at politikerne handler som om, at de er retlig forpligtet).

På den baggrund er det lidt underligt, at Deadline katagorisk kan påstå, at folkeafstemningen i Storbritannien ikke har nogen retsvirkning.

Noget der er lange mere farligt og bekymrende er, at demokratiet kan lide et stort tillidsknæk og opbakning, hvis nogle ser stort på, hvad et flertal i befolkningen har stemt for ved en folkeafstemning, og som er sket på en forudgående demokratisk proces.

Derfor er det kritisabelt, at DR tilsidesætter saglighed og neutralitet i blandt andet spørgsmål, der omhandler forholdet og relation til EU.