08 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

FOA tager ansvar for fremtiden

Udtalelse

FOA tager ansvar for fremtiden

FOA forventer, at Folketinget vedtager en klimalov, der anviser en bæredygtig vej for Danmark og et eksempel til efterfølgelse ... Vejen skal være socialt retfærdig ...

FOTO: Malte Kristiansen, Fagbladet FOA
1 af 1

FN’s nyeste klimarapport er dyster læsning. Parisaftalens mål om højst 1,5 graders global opvarmning bliver overskredet allerede i 2035. Vi har den højeste udledning af CO2 nogensinde på vores jord. 100 forskere med over 7000 videnskabelige studier står bag rapporten, som i skræmmende detaljer beskriver konsekvenserne af menneskets færden på kloden.

Klimakrisen rammer ikke bare vores fælles ressourcer, den rammer ekstremt skævt og øger uligheden.

I FOA har vi tilsluttet os den bredeste alliance i nyere tid. Store forbund som FOA, HK, 3F, IDA, Danmarks Lærerforening og Lægeforeningen er gået sammen med landets største NGO’ere som Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke for netop at sætte kampen mod klimaforandringerne langt højere op på dagsordenen.

Broen til Fremtiden hedder alliancen, og her har vi formuleret et grundlag for, hvordan vi tager problemerne alvorligt. Danmark skal være CO2-neutralt i 2040. Omstillingen skal være både socialt og globalt ansvarlig.

Vi har allerede mærket klimaforandringerne i Danmark med oversvømmelser, stormflod og tropiske somre, men på verdensplan er millioner af mennesker sendt på flugt på grund af tørke, havstigninger og voldsomme orkaner. Klimakrisen rammer ikke bare vores fælles ressourcer, den rammer ekstremt skævt og øger uligheden. 

Danmark har høj velstand, og vi må påtage os et reelt ansvar, når det gælder den grønne omstilling. I regeringens forståelsespapir sættes heldigvis et højt ambitionsniveau. Men der skal handles.

FOA er en vigtig del af den danske fagbevægelse, og dansk fagbevægelse har altid taget ansvar for både nutiden og fremtiden. Kampen mod klimaforandringerne skal stå højt på fagbevægelsens dagsorden, og alliancen med de grønne og sociale bevægelser skal sikre saglighed og nødvendigt tempo.

FOA forventer, at Folketinget vedtager en klimalov, der anviser en bæredygtig vej for Danmark og et eksempel til efterfølgelse i EU og globalt. Vejen skal være socialt retfærdig, så de bredeste skuldre bærer de tunge byrder. Taber vi kampen mod klimaforandringerne, er konsekvenserne for vores børn og børnebørn uoverskuelige og skræmmende.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. okt. 2019 - 15:56   14. okt. 2019 - 16:11

Udtalelse

fra FOA's kongres
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).