09 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Om dansk militær støtte

Udtalelse

Om dansk militær støtte

Op til Forsvarsudvalgets behandling af forslag til dansk militært bidrag til Operation Barkhane og til FN's mission i Mali skrev formand for Fredsministerium Hasse Schneidermann den 8. oktober dette til forsvarsordførerne.

Vedrørende dansk militær støtte til operation MINUSMA og operation Barkhane.

Forsvarsudvalget behandler onsdag den 9. oktober 2019 forslag om danske militære bidrag til Operation Barkhane (B6) og til FN's fredsbevarende mission i Mali, MINUSMA (B7).

Vi mener, at begge forslag mangler klare, langsigtede, strategiske målsætninger, også for den eventuelle danske indsats, og frygter derfor, at Frankrig og Danmark bliver fanget som part i en ørkesløs krig dernede.

Danmark har støttet Frankrigs Mali-operationer siden 2013, og begge forslag indgår i en slags samordnet dansk interessevaretagelse i området.

Det fremgår af begge forslag, at de eventuelle danske militære bidrag vil "indgå i indsatser, hvor der kan blive tale om anvendelse af militære magtmidler".

Fredsministerium er derfor af den opfattelse, at operation MINUSMA og operation Barkane indgår i et uheldigt samspil, som næppe gavner freden i området, og håber, at et flertal i Forsvarsudvalget vil være imod en udvidelse af det danske engagement i Mali.

Vi mener, at begge forslag mangler klare, langsigtede, strategiske målsætninger, også for den eventuelle danske indsats, og frygter derfor, at Frankrig og Danmark bliver fanget som part i en ørkesløs krig dernede.

Vi mener, at Operation MINUSMA er en mere krigerisk end en fredsbevarende indsats, og at Operation Barkhane mestendels er en varetagelse af selvstændige franske koloniinteresser:

Operation MINUSMA er efter vor opfattelse ikke en traditionel fredsbevarende FN-operation, da den føres med militær magtanvendelse og begrænset samtykke.

Selv om der i folketingsforslagene står, at de danske bidrag "vil være underlagt folkeretten, herunder den humanitære folkeret", og angiveligt med samtykke fra Malis regering og "i givet fald de øvrige stater i operationsområdet", mener vi, at operationen strider mod et klassisk FN-mandat, der kræver upartiskhed, ingen magtanvendelse og samtykke fra de stridende parter. Danmark er med deltagelse i operation MINUSMA en part i konflikterne i stedet for at spille en fredsmæglende rolle.

Operation Barkhane er ikke en del af den FN-sanktionerede MINUSMA operation; men er Frankrigs eget initiativ der – uden FN-mandat – skal “bekæmpe terrorisme i hele Sahelområdet", det vil sige Burkina Faso, Mali, Mauretanien, Niger og Tchad.

Fredsministerium sætter pris på, at Danmark spiller en aktiv rolle også i Sahel-området.

I stedet for fortsat og udvidet støtte til Frankrigs mere eller mindre krigeriske initiativer så vi hellere en virkelig ambitiøs fredsaktivistisk indsats baseret på selvstændig analyse af og diplomatisk løsning på konflikterne i området.

Fredelig hilsen, Hasse Schneidermann.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. okt. 2019 - 12:57   21. okt. 2019 - 13:49

Udtalelse

Hasse Schneidermann, formand for Fredsministerium.dk
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).