Folkebevægelsen mod EU har altid været en bred bevægelse, og venstrefløjen i bred forstand har altid spillet en stor rolle. Folkebevægelsen er født som en af 1970'ernes progressive bevægelser.

Det er EU, der ikke overholder Parisaftalen og sådan set ikke er en god løsning på nogen af verdens problemer.

I dag er det ikke en svaghed, men en styrke. Tiden i dag med klimaforandringer og klimabevægelser kalder ikke på en bevægelse, der ikke mener noget og ikke har løsninger, men tværtimod på løsninger og alternativer til EU.

Det er EU, der ikke overholder Parisaftalen og sådan set ikke er en god løsning på nogen af verdens problemer, men kun på at sikre mere og mere magt til få politikere og store firmaer, der blæser på miljø og mennesker. Trods at EU skriver “solidaritet” mange gange, når euro-Unionen skal beskrive sig selv.

Der er ingen fremtid i hverken sprøjtegift eller racisme. Derfor er det så godt, at Folkebevægelsen i årevis har haft en grøn miljøprofil og altid har arbejdet på et ikke-racistisk grundlag.

Det er det, der i dag skaber en bred bevægelse, hvor alle kan være med, og hvor flere og flere har lyst til at være med. Hvor de stærke lokale fagforeninger stadig er på holdet, og hvor Ungdom mod EU er aktive og vokser igen. Vi glæder til et rekordstort landsmøde i weekenden.

Her foreslår vi, at Folkebevægelsen slogan skal være: ”For folkestyre, miljø og solidaritet”.

Vores største udfordring med bredden er ikke, at vi ikke appellerer til højrefløjen. Den er derimod, at vi ikke appellerer nok til tvivlere og skeptikere. Det kan vi i højere grad gøre, hvis vi forklarer, hvorfor vi er imod EU. Det kan vi gøre, hvis vi fortæller om vores principper om folkestyre, miljø og solidaritet. Vi risikerer at blive meget små, hvis vi i vores stræben efter at blive bredere kun formår at appellere til dem, der i forvejen er overbevist om, at vi skal ud af EU.

Der er til gengæld masser af fremtid i Folkebevægelsens idegrundlag og vores alternativer, især når vi kan sige det kort, tydeligt og højt.