Efter folketingsvalget den 5. juni måtte Lars Løkke endelig smide de berømte nøgler til Statsministeriet.
Vi fastholder både forventninger og krav og fortsætter kampen.
Der blev åbnet en dør med udsigt til forandringer – med nye og store bindende mål i klimakampen – og med udsigt til opgør med den voksende ulighed og fattigdom.
I 3F København ser vi frem til, at den nye socialdemokratiske regering – med støttepartierne SF, Enhedslisten og De Radikale – leverer varen.
Vi har på linje med andre dele af fagbevægelsen en forventning om, at der vedtages forandringer på følgende områder:
-
Gennemførelse af nye politiske initiativer i kampen mod social dumping. Der skal vedtages en ny og bindende national følgelovgivning, så danske aftaler overholdes, og kampen for en social protokol i EU skal forstærkes.
-
Opgør med budgetloven. En styrkelse af den offentlige sektor og af den kollektive velfærd kræver et opgør med budgetloven. Budgetloven er en EU-bestemmelse, som vi kan frigøre os fra, da Danmark ikke er en del af euroen.
-
Gennemførelse af en pensionsreform. Endelig ser vi også frem til en pensionsreform, der giver arbejdere en værdig alderdom. Der skal være tale om en rettighed – om en kollektiv rettighed. I den forbindelse kommer vi ikke udenom at tage diskussionen om pensionsalderen og i den sammenhæng tage et opgør med automatikken i den stigende pensionsalder.
-
Øjeblikkelig fjernelse af opholdskravet. Der er tale om en diskriminerende, ineffektiv og bureaukratisk dagpengeregel, der underminerer retssikkerheden for arbejdsløse medlemmer og kommende medlemmer.
-
Forbedring af dagpengenes købekraft. Igennem de sidste 20 år er dagpengenes købekraft blevet udhulet. Ulighed og fattigdom bekæmpes blandt andet med en hævelse af dagpengene og med en tilsvarende regulering af de sociale ydelser.
-
Det siges, at – forventningens glæde er ofte den største.
Men der skal mere til.
Vi fastholder både forventninger og krav og fortsætter kampen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278