Tyrkiet har indledt et angreb i det kurdiske område i det nordøstlige Syrien.

Der er tale om en angrebs- og erobringskrig i strid med folkeretten. Tyrkiet ønsker at erobre et 30 kilometer bredt bælte på den syriske/kurdiske side af grænsen.

Tyrkiet er Danmarks allierede i NATO, så Danmark har en særlig forpligtelse til ikke stiltiende at acceptere denne krig.

Følgerne af angrebet er dels, at krigen i Syrien blusser op og fortsætter med nye kampe, dels at bekæmpelsen af IS begrænses og vanskeliggøres, og at tilfangetagne IS-krigere risikerer at slippe fri, når de kurdiske vogtere må flygte fra fangelejrene.

Det er en fortsættelse af Tyrkiets politik, der hele tiden har forsøgt at forhindre kurdernes bekæmpelse af IS og direkte har støttet IS. Mest tydeligt ved kampene om Kobane, men også for eksempel ved eksport af olie fra IS-kontrollerede områder gennem Tyrkiet og ved sikring af et fristed for jihadister i Afrin.

Det, medierne kalder en våbenhvile, er ikke en våbenhvileaftale, men en ensidig tyrkisk-amerikansk aftale om, at Erdogan får det, han har ønsket, og kurderne uden modstand skal trække sig 30 kilometer tilbage.

Tyrkiet er Danmarks allierede i NATO, så Danmark har en særlig forpligtelse til ikke stiltiende at acceptere denne krig.

Regeringen burde forlange, at Tyrkiet smides ud af NATO, men da det ikke er realistisk, at regeringen vil det, må vi forlange, at regeringen som et minimum utvetydigt tager afstand fra denne aggressionskrig og stopper ethvert dansk bidrag til Tyrkiets angreb på kurderne og Syrien.