Siden fredag den 16. november har en ny bølge af protestdemonstrationer stået på i mange forskellige iranske byer, blandt andre storbyerne Tehran, Shiraz, Tabriz, Karaj.
Vi opfordrer alle til at bakke op om den iranske befolknings krav om frihed og det diktatoriske regimes afgang!
Der har også været protester i mange mindre provinsbyer. Denne gang er protesterne blevet udløst af prisstigninger på benzin, men de er i virkeligheden et udtryk for den iranske befolknings frustration og utilfredshed med regimet og blot en fortsættelse af tidligere protester og strejker mod det iranske islamiske regime.
Demonstrationerne har i de seneste dage udviklet sig til et bredt oprør med deltagelse fra alle samfundslag. Befolkningen råber blandt andet: “Død over Khamenei”, “død over Rouhani” og “død over diktatorer”.
Indtil nu har regimets sikkerhedsstyrker skudt og dræbt flere demonstranter, og flere hundrede er blevet arresteret. Det er svært at fastslå det præcise antal døde og arresterede, da der ikke er officielle kilder eller uafhængig presse i Iran.
Det er dog tydeligt fra nyheder og videoer, som kommer fra Iran, at sikkerhedsstyrkerne skyder med skarpt mod demonstranterne, og at nogle bliver ramt.
Den iranske befolkning kræver det islamiske regimes afgang efter mere end 40 års elendighed, arbejdsløshed, fattigdom, omfattende korruption, total undertrykkelse, mangel på basale rettigheder såsom forsamlings- og foreningsfrihed, personlig frihed og ytringsfrihed.
Vi opfordrer alle til at bakke op om den iranske befolknings krav om frihed og det diktatoriske regimes afgang!
Se videoklip på Facebook fra demonstrationerne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278