Den fortsatte militarisering af USA's udenrigspolitik og dermed øgede budgetter til militæret medfører et konstant behov for bedre at kunne sælge de militære engagementer til befolkningen samt til gruppen af koalitionslande. 

Krige uden afslutning

Efter angrebene på USA i september 2001 er USA's militære operationer blevet dagligdags fænomener. Medens industrierne, som muliggør dem, har store profitter, så er den offentlige debat omkring krigene knap så kommercielt indbringende, hvad enten det drejer sig om CNN, New York Times eller Berlingske Tidende.

Desværre er Danmark, uagtet regeringsfarve, en af de ivrigste og mest trofaste støtter til USA-imperialismens mange krige.

Umiddelbart efter 9/11 erklærede Bush-regeringen, at man måtte indstille sig på krige uden exit. Derfor måtte krigene præsenteres på en ny og positiv måde overfor befolkningen. Der var behov for folkevenlige navne. Det blev herefter normalt at omtale militære aggressioner som humanitære operationer til fremme af demokrati og menneskerettigheder.

Lovliggørelse af suverænitetskrænkelse

I 2005 gik George W. Bush til valg på princippet om, at den bedste garanti for freden i verden er at sikre friheden, forstået som USA's ret til at bestemme. Al-Qaedas angreb på Pentagon og de to skyskrabere i New York gav USA en grund til at holde krigsmaskinen i en permanent operationel tilstand.

Det eneste problem var den hjemlige opinion og offentlighedens krav på transparens. Det fik Bush-regeringen til i 2007 at vedtage en lov, som skulle gøre det muligt i demokratiets navn at foretage systemskifte i lande, som ikke allerede samarbejdede omkring en neoliberal markedsøkonomi.

CIA's uddelegering af det beskidte arbejde

Loven danner grundlag for støtte til civilsamfundsgrupper med det formål at gøre dem til talerør for folkelige krav om systemskifte i lande med styreformer i konflikt med USA's politik. Loven er det amerikanske udenrigsministeriums svar på terrorbekæmpelse.

Organisationer, som formelt set er private, som for eksempel National Endowment for Democracy/NED og Soros Det åbne Samfund, begyndte nu for alvor at træne græsrodsbevægelser i lande, som skulle ’demokratiseres’, uagtet at deres regeringer var folkevalgte.

Pentagon kom først

På det tidspunkt, hvor loven blev vedtaget, var man dog allerede godt i gang med regimeskifte rundt omkring med militære midler. En fællesresolution vedtaget nogle få dage efter terrorangrebene på USA blev ophøjet til lov af kongressen i oktober 2001.

Loven udgør det ’demokratiske’ grundlag for USA's – og Danmarks – længste krig, nemlig krigen mod den afghanske Talibanbevægelse. Den førte også til invasionen i Irak under betegnelsen Frihed for Irak. Men trods alle bestræbelser på at fremstå som et land, der kæmper for klodens demokratiske og menneskeretslige friheder, så erklærede FN’s generalsekretær i 2004, at krigen i Irak i bund og grund var ulovlig og stred mod FN’s forfatning.

Den usynlige stat

Næsten 20 år efter terrorangrebene på USA er det stadigvæk den udenrigspolitiske linje, som blev lanceret af Pentagon, der er toneangivende for USA's forhold til den øvrige verden.

Denne vægtning må uden tvivl tillægges indflydelsen fra grupper, som præsident Eisenhower døbte med udtrykket ’det militærindustrielle kompleks’.

I erkendelse af at de egentlige magthavere i verdens mest magtfulde land er at finde mange andre steder end i militæret og relaterede industrier, taler man i dag om “The Deep State” – eller på dansk: den usynlige stat.

Den står ikke til ansvar for nogen, men udøver en altafgørende indflydelse på folkevalgte institutioner, inklusiv præsidentembedet. Den er sammensat af individer fra den offentlige administration, efterretningsvæsenet, investeringsbanker og våbenindustrien.

Denne hemmelige og usynlige stat hvidvasker dens politiske indflydelse ved at lade den offentliggøre i pseudovidenskabelige dokumenter publiceret af diverse tænketanke.

Grænserne mellem den offentlige og private sektor er blevet mindre klare, ikke alene i USA, men overalt hvor militærindustrien og den usynlige stat forsyner medierne med nyheder.

Danmark: USA's talerør?

Desværre er Danmark, uagtet regeringsfarve, en af de ivrigste og mest trofaste støtter til USA-imperialismens mange krige.

Danmark følger trofast og bevidstløst op omkring USA's deklarationer, for eksempel til ’kuppet’ i Venezuela, uagtet at det måtte stride mod den venezuelanske befolknings suveræne interesser.

Den danske regering bidrager aktivt til en dagsorden, som skaber profitter for dem, som kontrollerer våbenindustrien og de finansielle magtcentre.

Antallet af ofre for USA's krige siden Anden Verdenskrig antages at løbe op i mindst seks millioner mennesker. Det officielle Danmarks tavshed gør os til medskyldige bødler.

To danske tænketanke, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) samt Forsvarsakademiet, som begge finansieres af offentlige midler, bidrager med vigtige argumenter til regeringens udenrigs- og forsvarspolitik. Man skal dog næppe forvente, at disse to institutioner vil være med til at så tvivl omkring USA's betydning for Danmarks sikkerhed.