08 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Naive forestillinger og økonomiske realiteter om NATO

Læserbrev

Naive forestillinger og økonomiske realiteter om NATO

Når politikere forsøger at ophidse en stemning, så er det undskyldningen for købet af to ekstra fly. Prøv at se, hvilken økonomi der står bag deres handlinger – først da kender du sandheden, skriver Anders Liljensøe.

Når pressen skriver, at Donald Trump er et aggressivt fjols, så har de muligvis ret. Når De Gule Veste og de strejkende franskmænd siger, at Emmanuel Macron er en neoliberal egoist, så har de muligvis ret.

Verdens mest givtige multinationale handel er våbenindustrien, den overstiger såvel den multinationale kemiske industri som olieindustrier.

Hvad verdenspressen ikke skriver er årsagerne til de herrers handlemåder.

Årsag og virkelighed: Efter Murens fald lykkedes det Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov at udarbejde en nedrustningsplan, som stoppede “Den kolde Krig”.

I Europa udarbejdede man “Partnerskab for Fred” til gavn for samhandelen i Europa.

Ved George W. Bush's indtræden i Det Hvide Hus opstod et dramatisk skift.

Vi er præget af pressen, som skriver ud fra nogle naive forestillinger, forestillinger de og politikerne muligvis selv tror på.

Hvem betalte George W. Bush’s præsidentkampagne? Den amerikanske våbenindustri.

Hvis EU og Rusland blev forenet i et samlet, fredeligt marked, ville dette marked overgå den amerikanske økonomi. Noget anden er, for våbenindustrien var Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjovs fred en katastrofe.

Først bebudede Bush, at det var nødvendigt at opstille en stribe raketter omkring de russiske grænser i Vesteuropa, “ikke vendt mod Rusland”, men mod slyngelstaterne, og en ny kold krig var i gang.

Våbenindustrien var glade, og de amerikanske multinationale selskaber var lykkelige. Tanken om ”Partnerskab for Fred” var død.

Med hensyn til opstillingen af raketter så var de europæiske lande ikke villige, og da George W. Bush stod i gæld til våbenindustrien, så startede han den forbudte krig i Iran, som FN forsikrede var en løgn.

Historien gentager sig selv!

Vores “velorienterede”, bekymrede presse frygter, at Donald Trump vil trække USA ud af NATO. Kære venner, hans valgløfte er America first. Gjorde han det, så ville han få en død, der mindede om Kennedys. Trump bestiller ikke andet end at råbe op om 2 procent-våbenhandel, han kan ikke undvære NATO.

Ønsket om et stop for NATO kommer fra Emmanuel Macron. Verdens mest givtige multinationale handel er våbenindustrien, den overstiger såvel den multinationale kemiske industri som olieindustrier. Macrons politiske drøm er en EU-hær, han ønsker France first, så de gigantiske formuer går til den franske våbenindustri.

Kære venner, når en ophedet presse og de danske politikere forsøger at ophidse en stemning, så er det undskyldningen for købet af to ekstra fly. Prøv at se, hvilken økonomi der står bag deres handlinger – først da kender du sandheden.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. dec. 2019 - 12:18   12. dec. 2019 - 12:28

Læserbrev

af Anders Liljensøe, Glamsbjerg
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).