DR’s seernes mand meddelte mig den 21. november 2019, at han ikke kunne give mig medhold i, at det var tale om manipulation af Detektor at beregne børnebidrag og børneydelse til den enlige mors indtægt/offentlige ydelse, idet de nævnte ydelser tilhører barnet – ifølge blandt andet lov om børns forsørgelse og bliver også lagt til grund i andre lovbestemmelser og retsgrundsætninger.

Det er yderst tankevækkende og lidt foruroligende retssikkerhedsmæssigt, når DR åbenbart og absurd mener, at de kan have en anden vurdering/fortolkning af lovgivningen end den, lovgiverne har vedtaget, især når man tænker på DR’s påvirkningskraft.

For at nå frem til konklusionen skriver seernes mand i afgørelsen, at han ser bort fra juraen, hvilket forekommer noget underligt, når det fremgår, at seernes mand også skal vurdere det juridisk.

Det er besynderligt, at der træffes en afgørelse, hvor man ligefrem undlader at forholde sig til det væsentligste i klagen, nemlig de retsregler der regulerer livsområdet.

Det er endnu mere surrealistisk, når seerne mand gør en dyd ud at skrive, at det både er demokratisk og i overensstemmelse med DR's etiske retningslinjer at diskutere og undersøge for eksempel, hvad en enlig mor får udbetalt i en indtægt (overførselsindkomst). 

Påstanden er også i strid med den lovgivning, som er blevet til på grundlag af en demokratisk procedure.

Dermed blev det indirekte antydet, at jeg ikke har forstået en klap af demokratiet og journalistik.

Det er ikke på noget tidspunkt fra min side fremsat kritik af en diskussion om og undersøgelse af, hvad en enlig mor modtager i indtægt (offentlig ydelse), men det, der blev gjort indsigelser mod, var, at Detektor, der af blandt andre politikere bliver opfattet som overdommer, henregner de omtalte ydelser til det, en enlig mor får udbetalt i offentlige ydelser.

Det er uforståeligt, at alarmklokkerne åbenbart ikke har ringet i ørerne på Detektor/seernes mand, når de medtager børnebidrag i de offentlige ydelser, idet børnebidrag ikke er en offentlig ydelse.

Detektor og seernes mand har formentlig ikke tænkt i konsekvenser af deres bias, nemlig i dette eksempel: En enlig mor med et hjemmeboende barn over 18 år. Barnet modtager uddannelseshjælp fra sin fader. Ifølge dem må altså også faderens uddannelseshjælp tillægges moderens indtægt.

Formålet med seernes mand og DR's afgørelse forekommer at bekræfte en bestemt politisk bias – der var og er en vildledning af seerne.

DR er en public service-virksomhed. I lov om radio- og fjernsynsvirksomheds § 10 skal DR være alsidig og saglig i sin programvirksomhed.

Saglighedskravet må formentlig betyde en tilnærmelsesvis objektiv beskrivelse af blandt andet de faktuelle kendsgerninger, herunder de retsregler der regulerer et livsområde – og i dette tilfælde, hvem børneydelserne tilkommer – ved bevidst at undlade at forholde sig til det nævnte, kan man vildlede seerne – og gør det rent faktisk.

Den ansvarshavende for Detektor skrev til mig, at han havde besluttet sig for at lægge sin egen personlige holdning til med hensyn til, hvem børneydelserne tilhører, end lovbestemmelserne i lovgivningen angiver.

Der er næppe et krav i public service om, at seerne bevidst skal vildledes/misinformeres for at kunne bekræfte en bestemt politisk holdning.

Det er også svært at forestille sig, at det i DR’s etiske retningslinjer skulle være belæg for, at det er i orden at påstå noget, der ikke er i overensstemmelse med sandheden (gældende ret), for at få det til at passe til en bestemt politisk konklusion.

Det er yderst tankevækkende og lidt foruroligende retssikkerhedsmæssigt, når DR åbenbart og absurd mener, at de kan have en anden vurdering/fortolkning af lovgivningen (jævnfør for eksempel om børns forsørgelse § 18: “Bidraget i henhold til nærværende kapitel tilkommer barnet, og som også bliver lagt til grund andre steder i lovgivningen) end den, lovgiverne har vedtaget, især når man tænker på DR’s påvirkningskraft.

Hvis samtlige borgere i dette land deler DR’s udemokratiske opfattelse, som er, at DR selv kan og skal bestemme indholdet af en eller flere retsregel(-er), selv om det er diametralt i modstrid med lovbestemmelserne og retspraksis, så kan man roligt konstatere, at retsstaten ville begynde at vakle.

Det er interessant, at den ansvarshavende for Detektor skrev til mig, at han satte sig ud over lovgivningen, og seernes mand udtrykkeligt gør opmærksom på, at han ikke forholder sig til juraen i min indsigelse, som er afgørende for, hvem børnebidrag og børneydelsen i lovgivningen tilhører, så er det svært at opfatte det anderledes, end at seernes mand mere forsvarer en mildt sagt noget besynderlig retsopfattelse, som er med til at mislede seerne.

Der er ikke noget kritisabelt i, at DR undersøger eller har politisk debat om, hvad en enlig mor får i offentlige ydelser, men det er det, når man bevidst manipulerer med hensyn til, hvem børnebidrag og børneydelse tilhører – og det er vel næppe i overensstemmelse med lov om radio- og fjernsynsvirksomheds § 10 om saglighedskravet til DR.