08 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

SF pynter sig med lånte fjer

Læserbrev

SF pynter sig med lånte fjer

Miljøminister Lea Wermelin har meldt ud, at hun vil forbyde brug af sprøjtegiften Roundup i private haver. SF stemte blankt, da Folketinget for blot syv måneder siden stemte om et forbud imod Roundup, påpeger Tobias Clausen (Ø).

Miljøminister Lea Wermelin har meldt ud, at hun vil forbyde brug af sprøjtegiften Roundup i private haver. Meldingen kom, efter at et borgerforslag om et forbud har fået mere end 50.000 underskrifter. Forbuddet er et vigtigt skridt, da Roundup er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

... når det øjensynligt er lykkedes at presse regeringen til et forbud, skal sejren ikke tilskrives SF, men bevægelserne og de mange frivillige ...

Få minutter efter meldingen fra miljøministeren gik SF ud og tog del i sejren. På Twitter proklamerede SF’s formand Pia Olsen Dyhr: ”Vigtig sejr for SF og de øvrige støttepartier. Vi har i årevis kæmpet for et forbud mod Roundup for at sikre vores drikkevand!”

Men at tilskrive SF en del af sejren er at føre vælgerne bag lyset. SF stemte nemlig højest overraskende blankt, da Folketinget for blot syv måneder siden stemte om et forbud imod Roundup. Kun Alternativet og Enhedslisten stemte for.

Der er ingen tvivl om, at det er en stor sejr, hvis Danmark indfører forbud imod at sprøjte med Roundup i privat haver. Men når det øjensynligt er lykkedes at presse regeringen til et forbud, skal sejren ikke tilskrives SF, men bevægelserne og de mange frivillige, som i årevis har kæmpet for et forbud. Alt andet vil være at pynte sig med lånte fjer.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. dec. 2019 - 16:36   13. dec. 2019 - 16:39

Læserbrev

af Tobias Clausen, folketingskandidat for Enhedslisten
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).