08 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

En halv “wind” om brexit ...

Læserbrev

En halv “wind” om brexit ...

Trods Lotte Mejlhede og Marlene Winds fantasifulde påstande om konsekvenserne af brexit – så steg pundet, skriver Anders Liljensøe.

Det Konservative Partis valgsejr den 13. december giver nu premierminister Boris Johnson alle muligheder for at få ført Storbritannien ud af EU.
FOTO: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Så skete katastrofen – som de fanatiske EU-journalister Lotte Mejlhede og Malene Wind har proklameret det gennem de sidste tre et halvt år i deres desperate skrækkampagne.

Med sin historiske valgsejr på 364 parlamentsmedlemmer mod sølle 246 bør det give stof til eftertanke, også i Danmark.

Trods det, at Lotte Mejlhede og Marlene Winds løber med “en halv wind” fyldt med fantasifulde påstande om økonomisk kaos, pundets fald, fattigdom og massearbejdsløshed ved udtræden af EU, så steg pundet på to uger fra 871,7300 og op til rekordhøjden 894,9000, hvilket ikke er set i mange år!

Efter tre et halvt års forsøg på at destruere Storbritanniens demokratiske folkeafstemning havde de udemokratiske kræfter opnået det modsatte. I dag er langt flere mod EU i Storbritannien end under afstemningen om udtræden, og EU-tilhængere måtte modvilligt erkende Boris Johnsons imponerende sejr!

Med sin historiske valgsejr på 364 parlamentsmedlemmer mod sølle 246 bør det give stof til eftertanke, også i Danmark. De Radikales søsterparti røg helt ud af parlamentet.

Kære Mette Frederiksen, lyt ikke til Morten Østergård, lær af EU-modstandernes krav om demokrati, snyd ikke Danmark for den folkeafstemning om EU’s Bankunion, som grundloven kræver!

Merry brixmas!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. dec. 2019 - 17:29   16. dec. 2019 - 17:49

Læserbrev

af Anders Liljensøe
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).