Danmark bryster sig af at være et foregangsland i klimakampen.

Ifølge den økonomiske redegørelse, som regeringen udsendte en uge efter FN’s klimatopmøde i december, har Danmark da også klaret at afkoble økonomisk vækst fra et øget CO2-udslip.

Der er brug for et politisk lederskab, der sætter kampen for klimaet i centrum i stedet for smart bogføring og kreativ PR.

Det danske bruttonationalprodukt, BNP, er ifølge redegørelsen steget med 60 procent siden 1990, samtidig med at Danmark har sænket udslippet af CO2 med 32 procent i 2017 i forhold til udslippet i 1990, som er FN’s basisår, der måles i forhold til.

Redegørelsen blev da også modtaget positivt i erhvervsvenlige kredse. Berlingske erklærede den for en af de mest seriøse analyser. De store revolutioner i klimakampens navn blev midlertidig aflyst. Det går jo meget godt klimamæssigt i foregangslandet Danmark.

Kreativ bogføring

Under meget mediebevågenhed har regeringen som bekendt også fået vedtaget en dansk målsætning om, at det danske CO2-udslip skal være reduceret med i alt 70 procent, når vi når 2030.

Den økonomiske redegørelse indeholder imidlertid en del kreativ bogføring og bearbejdning af virkeligheden, for at regeringen kan nå frem til sine påståede resultater i klimakampen, hvor Nationalbanken utilsigtet er kommet til at sætte fokus på noget af skønmaleriet.

Efter at regeringen fremlagde sin redegørelse, har Nationalbanken nemlig udsendt en analyse, hvori de oplyser, at 12 procent af den officielle danske eksport til udlandet har varerne aldrig været i Danmark, men er blevet produceret i udlandet under dansk ejerskab og solgt direkte videre til andre lande.

Værdiskabelsen bliver imidlertid noteret som dansk og tæller med i det danske BNP som dansk produktion på grund af ejerskabet. Men udslippet fra den danske produktion i udlandet tæller ikke med i det danske CO2 regnskab, men derimod i det land, hvor varen er blevet produceret.

Ifølge Danmarks Statistik bliver CO2-udslippet fra produktionen nemlig opgjort efter, hvor varerne bliver produceret. Det modsatte er selvfølgelig også tilfældet, når udenlandske selskaber producerer i Danmark.

International transport

Nu er Danmark et land med et stort overskud i samhandlen med andre lande, og Nationalbanken vurderer, at en tredjedel af industriens nettobidrag til overskuddet stammer fra den udenlandske produktion. I bogføringen er væksten altså afkoblet fra CO2-udslippet, men klimaet får det ikke bedre af den grund.

Den danske reduktion af CO2-udslippet hviler desværre også på kreativ bogføring. Den udenlandske produktion er ikke den eneste regnskabsmæssige udeladelse. Således tæller international transport heller ikke med i CO2-regnskabet, selv om de danske aktører udleder en del CO2 og har firedoblet udledningen siden 1990.

Afbrænding af biomasse bliver opgjort som værende neutral, hvilket er meget omdiskuteret, men brugen af biomasse udgør en stor del af reduktionen i det danske CO2-regnskab.

Afbrænding af biomasse

For at biomassen skal være neutral, kræver det selvfølgelig, at der bliver plantet nyt, men en stor del af den biomasse, der bliver brugt i Danmark til afbrænding, kommer fra udlandet, og genetableringen er dermed ikke en dansk aktivitet.

Det er ligeledes problematisk, at det tager år at få genskabt biomassen og bundet CO2, der svarer til det afbrændte. Samtidig peger nye forskning på, at det ikke er et en-til-en-forhold, for uberørte skove binder mere CO2 end blot det, der opsamles i træerne, og den CO2 genskabes ikke i driftsskove.

På grund af usikkerheden om genskabelsen af det afbrændte CO2 fra biomassen tæller Danmarks Statistik både udslippet fra biomassen og dansk international transport med i det grønne nationalregnskab over den totale danske udledning af CO2.

Når den danske udledning bliver opgjort efter denne metode, så er der ikke tale om et fald. Tværtimod er den danske CO2-udledning steget med cirka 20 procent siden 1990.

På FN's klimatopmøde i december blev det understreget, at hele verden udsender 42 gigaton CO2 om året. Skal temperaturstigningen holdes under 1,5 grad, er der kun otte års forbrug tilbage, så det haster med at handle i stedet for at lave kreativ bogføring.

Der er brug for et politisk lederskab, der sætter kampen for klimaet i centrum i stedet for smart bogføring og kreativ PR, der mere ser ud til at skulle redde den nationale økonomiske kultur end klimaet.