Nu kommer de afgørende forhandlinger med arbejdsgiverne om OK 2020.
Ingen forventer, det går let. For overenskomstforhandlinger med arbejdsgiverne bliver aldrig en gavebod.
Nu skal der sættes ind mod social dumping.
Vi skal derfor stå fast på vores krav, og vi skal tale kollegernes sag. OK 2020 drejer sig helt overordnet om at få langtidssikret vores overenskomster.
Nu skal der sættes ind mod social dumping. Vi kan ikke acceptere, at fagbevægelsen igen og igen skal i aktion mod arbejdsgivere, der tjener fedt på at underbetale og udnytte udenlandsk arbejdskraft.
Vi skal derfor kræve en markant styrkelse af de nødvendige redskaber, der kan imødegå dette.
Et solidarisk værn på vores arbejdspladser skal ikke stå alene. Danmark har et kæmpe problem med social dumping. Vi forventer derfor, at lovgivere, politi, Skat og Arbejdstilsynet også tager deres ansvar, når fagbevægelsen går forrest for at sikre og udvikle det danske arbejdsmarked solidarisk.
OK 2020 skal bane vejen for fremtiden. Derfor skal vi have mere og bedre efteruddannelse. Vores kolleger er klar til de nye klimatekniske jobs, der skal sikre en grøn omstilling på arbejdsmarkedet og vores fælles klima og miljø.
Alle vores kolleger har det nødvendige faglige udgangspunkt for at bidrage til en grøn omstilling, og derfor skal vores efteruddannelses- og videreuddannelsesmuligheder forbedres. Vores fag er altid gået forrest, og sammen med arbejdsgiverne har vi kæmpet for den nødvendige uddannelse i mange år. Vi skal derfor blive ved med at investere i kollegernes uddannelse, så vi er klar til omstillingen.
Her er det også vigtigt, at vi med OK 2020 får væsentlige forbedringer af lærlingeforholdene. Vi skal i fællesskab med arbejdsgiverne sikre “fødekæden” i faget.
Naturligvis skal vores forhandlere gå efter et økonomisk løft på SH, pension og satser med videre. Hertil kommer, at vi har nogle klare ønsker til vores prislister, som reelt ikke er forhandlet siden 2010.
Der er råd til lønstigninger, for aldrig har overskud eller udbyttebetalinger været større hos arbejdsgiverne.
Det er os, der holder hjulene i gang, og os, der genererer virksomhedernes store overskud, så vi forlanger en større del af kagen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278