Coronavirussen har nærmest sat landet i undtagelsestilstand. En lang række indgreb er vedtaget for at forebygge smittespredning. Men for mange tusinde mennesker kommer uvished om, hvor de i nær fremtid skal bo, om de kan betale det, om deres børns fremtid, oveni frygten for covid-19 og deres kæres og eget helbred.

Vi har intet hørt fra regeringen om undtagelsestilstand her. Knap 4.500 almene boliger skal ifølge Transport- og Boligministeriet (Faktaark 10.9. 2019) nedrives eller privatiseres i 15 såkaldte “hårde ghettoområder”. Det vil berøre omkring 12.-15.000 mennesker. Uden at have misligeholdt deres lejekontrakter sættes de ud.

Der er tale om både etnisk og social udrensning, racistisk diskrimination og ulighed for loven. Og om endnu et brutalt forsøg på at likvidere det almene boligbyggeri.

Foreløbig skal mindst 3.745 almene lejligheder direkte nedrives, heraf knapt 2.000 i Vollsmose og Gellerupparken alene. Resten skal sælges til private investorer, som vil “modernisere” med henblik på videresalg til private udlejere eller selv udleje. Med en lejeudgift der langt overstiger den nuværende.

I Slagelse er 136 lejligheder solgt til en privat investor til det halve af den offentlige vurdering. Selskabet kan hæve huslejen ved “forbedringsarbejder” uden beboernes samtykke. De underkastes en privat udlejer, beboerdemokratiet er sat ud af kraft. Tomme lejligheder vil blive ekstra dyre at flytte ind i efter “renovering” ifølge paragraf 5, stykke 2 i boligreguleringsloven.

Behovet for billige boliger er skrigende. På tre år er antallet af hjemløse i Slagelse Kommune steget fra 147 til 170 – det største tal i hele regionen. (Arbejderen 5. og 16. marts 2020). På landsplan savner cirka 250.000 mennesker en bolig.

I Mjølnerparken står halvdelen af bebyggelsen, 260 lejligheder med op mod 1.000 beboere, til at blive solgt. Etniske grupper af såvel dansk som muslimsk og anden herkomst skal smides ud, trods massive protester og dokumentation af at “ghettokriterierne” tilmed er forældede.

Mindrebemidlet? Ud af bolig eller venteliste!

Men flere er i fare: Af frygt for fremtidigt at komme på den “hårde” liste har flere boligforeninger på “ghettolisten” og i såkaldte “udsatte boligområder” iværksat planer, der vil sætte endnu flere lejere ud. Det gælder for eksempel i Helsingør, hvor 300 beboere i 96 lejligheder står foran udsætning. Mere økonomisk velstillede lejere skal ind.

Landet over har boligforeninger tillige i stor stil slettet mennesker, der ikke opfylder de vilkårlige ghettokriterier, fra ventelisterne eller skubbet dem ned i bunden, selv om de måske har stået dér i årevis. Dette gælder ikke blot mennesker på overførselsindkomst, men også personer med lavt uddannelsesniveau, kortere arbejdstid, deltidsarbejde, arbejdsløse, sygemeldte, pensionister, folk med plettede straffeattester, hjemløse.

I København er kravet til den månedlige mindsteindkomst på 19.100 kroner, mens den i provinsen er lidt over 16.100 kroner. Satsen for understøttelse er 18.866 kroner! (Jævnfør udtalelse fra 3F Københavns generalforsamling 21. oktober 2019). Heller ikke dette udslag af diskrimination af jævne arbejdere, mindrebemidlede og socialt udsatte har regering og ministre sat en stopper for.

Tyveri fra lejerne

Størstedelen af de 10 milliarder kroner, som regering og støttepartier nyligt har eksproprieret fra Landsbyggefonden, skal bruges til at føre “ghettopakken” ud i livet. Det er midler indbetalt af lejerne i den almene sektor selv. Og også omkostninger til advokater, rådgivere, konsulenter, rapporter og “oplysningskampagner”, der skal præsentere beboerne for fuldbyrdede kendsgerninger om deres fremtidige liv, betales af dem selv ...

I stedet burde disse midler bruges til deres egentlige formål: At vedligeholde og forbedre de almene boliger og fastholde det boligsociale arbejde, som udføres af socialarbejdere med støtte fra behjertede frivillige blandt beboerne og andre. Dette arbejde vil i nær fremtid fremstå som spildt mange steder, til trods for beviselige fremskridt hvad angår beboere, der er kommet i arbejde og uddannelse, faldende kriminalitet og så videre.

Samtidig bør de statslige midler, i stedet for anvendelse til symbolpolitisk udrensning af etniske grupper og mindrebemidlede etniske danskere, anvendes til forstærkede boligsociale tiltag i den almene sektor og grønne forbedringer. Og til at øge andelen af billige almene boliger, som i perioden 2015-18 faldt fra 20,4 procent af boligmassen til 20,2 procent (Landsbyggefonden, temastatistik 2018:8) og er faldet yderligere siden.

Almene lejere er retsløse

“Ghettopakken” og indgrebet i Landsbyggefondens midler er en tilsidesættelse af lejernes kollektive ejendomsret, foreningsretten, lejeloven og beboerdemokratiet. Pakken rummer tilmed mulighed for statslig ekspropriation.

Dette har intet med en retsstat at gøre. De berørte beboere tvangsflyttes til dyrere lejligheder eller til udkantsområder med ringere sociale forhold. De splittes fra venner og familie, og det samme gør deres børn, der må skifte skoler og forlade deres kammerater. Det har intet med integration at gøre, men vil bremse den.

Der er tale om både etnisk og social udrensning, racistisk diskrimination, ulighed for loven. Og om endnu et brutalt forsøg på at likvidere det almene boligbyggeri til fordel for privat spekulation ved liberalisering af hele boligsektoren.

Men boligen skal ikke være en vare, men en menneskeret!