Under Cuba-krisen i 1962
vågnede jeg badet i sved.
Jagerfly med a-våben
dykkede ned imod mig
– jeg var forsvarsløs.

I 1970'erne kom neutronbomben,
det skånede bygninger,
men dræbte alt levende
som i Dante Alighieris helvede
– videnskabens triumf!

Golfkrigen i 1990.
Med atomgranater
skød “Koalitionen af villige”
de irakiske kampvogne til
smeltet stål i ørkensandet.

Den 11. september 2001,
en mindeværdig dag,
to babelstårne styrtede i grus.
Det blev starten
på endnu en krig mod Taliban.

I 2011 angreb “Koalitionen af villige”
Libyen under påskud af overgreb
mod civilbefolkningen.
Angrebet varede i flere måneder,
Muammar Gaddafi skulle væk!

Overalt på Jorden
udkæmpes der krige
iscenesat fra fjerne kontorer.
Mennesker jages på flugt
og oplever død og fornedrelse.

Er det virkelig den fremtid,
vi vil byde vores børn?
Der findes en anden vej,
fredens og venskabets vej
– socialismens vej!

Fredsbevægelsen må igen blive
en folkelig magt, der vil ændre
mange års krigskurs.
Vi må trodse hadet og løgnen,
blive mennesker med en fremtid!