I disse coronatider er vi da parate til at sige ja til hvad som helst, nu hvor både arbejdsgivere og lønmodtagere står og er nervøse for, hvad fremtiden bringer.
Skal vi virkelig sige ja til, at social dumping stadig er en del af vores udenlandske kollegaers hverdag ...
Skal vi blive ved med at acceptere, at der på vores byggepladser og firmaer rundt om i landet går kollegaer, der arbejder til en løn under gennemsnittet?
Skal vi virkelig sige ja til, at social dumping stadig er en del af vores udenlandske kollegaers hverdag, med en mindsteløn der ligger langt under, hvad de fleste af os vil acceptere?
Vindersangen i det Danske Melodi Grand Prix i år hedder YES. Jeg synes dog, at omkvædet vil lyde bedre på dansk, hvis man laver en forskydning i oversættelsen, når det drejer sig om, hvad vi skal sige til forligsskitsen, som vi skal ind og stemme om, for overenskomsterne på det danske arbejdsmarked.
I min fagforening er der ikke nogen tvivl, og jeg håber, at vi kan få vores kollegaer i industrien til at hjælpe byggeriet i en solidarisk slagsang ved afstemningen, nemlig: Sig nej, sig nej, sig nej!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278