I disse for vort land – og for store dele af den øvrige verden – alvorlige tider må det ind imellem være tilladt at komme med et lille, skævt smil.

I løbet af ganske få dage i marts oplevede vi det hidtil utænkelige, at EU-landene med Tyskland i førertrøjen skrottede EU's og den fælleseuropæiske valuta, euroens grundlov, nemlig Finanspagten fra 2013 med henblik på at hindre de europæiske økonomier i at synke ned i en bundløs sump i kølvandet på coronakrisen.

 Men lad os ikke glæde os for tidligt!

Finanspagten fra 2013 var et resultat af finans- og statsgældskrisen i årene forinden og havde sit udspring i den såkaldte vækst- og stabilitetspagt fra slutningen af halvfemserne.

Finanspagten kræver balance eller endog overskud på de offentlige budgetter og fik i Danmark sin udgave i budgetloven, som gav påskud til kraftige besparelser på stort set alle offentlige områder, ikke mindst den sundhedssektor, som lige nu er overbelastet af coronakrisen.

EU-landenes skrotning af Finanspagten betyder, at de enkelte lande pumper ufattelige summer ud i samfundet for at hindre en økonomisk-finansiel nedsmeltning, og har givet anledning til tanker om, at vi nu står foran en periode, hvor neoliberalismens umenneskelige praksis bliver afløst af en øget statslig indblanding i det økonomiske liv, som det blandt andet skete efter depressionen i 1930'erne.

 Men lad os ikke glæde os for tidligt!

Når forholdene atter normaliseres, og den enorme regning skal betales, vender de gammelkendte neoliberale spøgelser med usvigelig sikkerhed tilbage med de traditionelle krav om besparelser og rationaliseringer.