Heldigvis er vi næsten alle sammen i gang med at vise samfundssind og solidaritet med dem, der er ramt af coronakrisen. Især virksomhederne, store som små, bliver hjulpet med milliarder af kroner fra staten, og sådan skal det være.
Jeg håber meget, at vore gode venner i industrien vil bakke op om det nej.
Det kunne så være rart, hvis de samme virksomheder, arbejdsgiverne i bred forstand havde vist samme samfundssind, da de sidste overenskomster på det private arbejdsmarked skulle forhandles på plads med hjælp fra forligsmanden.
Men i ly af krisen har forligsmanden fremsat mæglingsskitser på de områder, der ikke havde nået at falde på plads, inden sundhedskrisen satte ind.
Det betyder inden for byggeriet, at fagbevægelsens helt berettigede krav om en væsentlig stigning på mindstelønnen via akkordafsavn fuldstændig er blevet tromlet ned. Her er ingenting at hente til at hive de lavest lønnede opad og til at dæmme op for den sociale dumping, som næppe er overstået, når covid-19 er kommet under kontrol.
Derfor bliver det et nej herfra til den overenskomst, vi netop nu er i gang med at stemme om. Og jeg håber meget, at vore gode venner i industrien vil bakke op om det nej, uanset at den økonomiske krise er truende på bagkanten af coronakrisen, og uanset at de selv måtte være tilfredse med deres overenskomstresultat.
Vi har brug for din hjælp. Hjælp byggeriet, stem nej til OK20!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278