Kapitalismen er alvorligt syg. Den lider af høj feber og åndedrætsbesvær. Med coronapandemien er den kommet i respirator. Det er vigtigt at fastholde, at krisen i den globale økonomi ikke er af ny dato. En krise, der sætter alle hidtidige kriser i skyggen, har længe været under opsejling. Pandemien har ikke skabt den kommende økonomiske krise, men vil blot udløse og forstærke den!

Det er kun et spørgsmål om tid, før euroen kollapser. Den tyske kansler Angela Merkel har sagt, at kollapser euroen, kollapser EU. Det politiske slagsmål mellem EU’s statsledere er allerede begyndt.

Verden over sprøjter regeringer (inklusive Den europæiske Centralbank) hjælpepakker ud til erhvervslivet. I Danmark alene 286,6 milliarder kroner. Det vil ikke virke. Det svarer til at behandle corona med panodiler! Og hvem skal betale regningen?

Historiens største boble

Aldrig tidligere i historien har den globale gæld været højere. I løbet af de sidste 20 år er den tredoblet. For at afbøde følgerne af finanskrisen i 2008 har mange stater kastet sig ud i en stadig større gæld. Banker skulle reddes, økonomien sættes i gang igen, og systemet skulle stabiliseres. Det gentager sig nu.

Den globale gæld – staters, finansinstitutters, virksomheders og privatpersoners – udgjorde ved udgangen af 2018 det astronomiske beløb af 250 billioner dollars. Det svarer til mere end tre gange det globale bruttonationalprodukt (BNP). Med andre ord er den globale gæld tre gange større end værdien af det, der produceres. Det siger sig selv, at det er ganske uholdbart. Boblen vil briste.

Staterne har optaget statslån i et hidtidigt uset omfang. De har benyttet den lave eller negative rente til at låne til op over skorstenen! Det globale marked for statslån har nået et omfang af 60 billioner dollars. Ud af dem er der lån for 17 billioner dollars til negativ rente. Negative renter er endnu et tegn på en dyb krise. I kølvandet på coronapandemien vil staterne skulle ud på lånemarkedet igen for at skaffe penge til at støtte erhvervsliv og banker med. Boblen vil vokse og briste!

Den syge euro

Når historiens største krise rammer EU, vil euroen kollapse som et korthus. Selv DR’s EU-korrespondent Ole Ryborg har lugtet lunten. Han skriver i en artikel 16. marts, at “corona kan slå euroen ihjel”. 

EU-modstanderne har altid hævdet, at euroen og Den Økonomiske og Monetære Union var en fejlkonstruktion. Dertil var landenes økonomi alt for forskellige. Et blik rundt i euroland er nok til at bekræfte dette. Sammenlign blot situationen i Grækenland/Italien med den i Tyskland.

Danskerne var kloge nok til at afvise euroen, endda to gange! Det skal vi være glade for.

Siden krisen i 2008 har dele af eurozonen været holdt fast i recession. EU’s og Den Europæiske Centralbanks (ECB) rigide nedskæringspolitik og deregulerende liberalisme har betydet økonomisk tilbagegang med massearbejdsløshed og sociale katastrofer i Grækenland, Italien, Frankrig og Portugal. Selvom EU-kommissionen flere gange har hævdet, at nu er krisen ovre, så har ECB fortsat sit kriseprogram med blandt andet støtteopkøb af italienske statslån. Og ECB fortsætter med at sende penge ud i kredsløb, som om det kan standse nedturen.

Galoperende statsgæld

Grundlaget for euroen blev fastlagt med Maastrichttraktaten fra 1992. Blandt andet at eurolandene ikke må have mere gæld end 60 procent af BNP. Denne grænse er ikke tilfældigt valgt. Bliver gælden meget større, er det svært at vende udviklingen gennem vækst. Ud af de 19 eurolande har 7 en gæld på mere end 100 procent af BNP (2018). Grækenland er topscorer med 182 procent. I denne gruppe finder vi store lande som Italien, Frankrig og Spanien. Selv lande som Tyskland, Holland og Finland overskrider 60 procent-mærket. Kun 5 mindre eurolande overholder reglerne. Alarmklokkerne burde bimle højt og længe.

Allerede inden coronakrisen var produktionen i EU og eurozonen faldende. Den tyske bilindustri, der udgør 21 procent af det tyske BNP, var i tilbagegang. Det er en god indikator på, at recessionen også var ved tage fat i Tyskland. 

Man skulle tro, at storbankerne i Europa var velpolstrede efter at have tjent milliarder af euro på hvidvask, skattely og svindel med udbytteskat. Sådan er det imidlertid ikke. Deutsche Bank, Tysklands største og Europas femtestørste bank, er i alvorlige vanskeligheder. Den har en beholdning af tvivlsomme lån, såkaldte derivater, for mange gange bankens egenkapital. Derivatbeholdningen er endda større end det tyske BNP. Når krisen ruller, er ingen hjælpepakker store nok til at redde banken. 

Det er kun et spørgsmål om tid, før euroen kollapser. Den tyske kansler Angela Merkel har sagt, at kollapser euroen, kollapser EU. Det politiske slagsmål mellem EU’s statsledere er allerede begyndt. Chefen for Den europæiske Centralbank Christine Lagarde siger, at “Europa står over for en økonomisk krise af episke dimensioner”.

Hvem skal nu betale?

Den danske regering vil efter påske “genåbne” landet. Man får det indtryk, at regering og Folketing forestiller sig, at så er alt ved det gamle. Selv om vi ser bort fra, at den kommende krise også vil ramme Danmark, skylder regeringen at svare på, hvem der skal betale for hjælpepakkerne til erhvervsliv og banker. Et godt gæt er arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og andre, der er afhængige af en velfungerende offentlig sektor. Når pandemien vender tilbage, bliver der behov for nye hjælpepakker.

Afgrundsdyb katastrofe

Vi står og kigger ned i en dyb, dyb afgrund. Pandemien er nået til Afrika og andre dele af verden med ringe sundhedssystemer. Den humanitære katastrofe bliver ubeskrivelig. Samtidig vil historiens største kollaps med centrum i USA og EU ramme den kapitalistiske økonomi med krak, konkurser, massearbejdsløshed og fattigdom til følge. Klassekampen vil skærpes. Verden vil blive mere ustabil. Sociale oprør vil blive mødt med brutal magt. Klimakrisen vil blive glemt. USA og de europæiske imperialistiske magter vil gå i panik. Propagandakrigen mod Kina er allerede begyndt. Risikoen for krige og borgerkrige vil vokse.

Intet bliver som før!

Socialisme er løsningen!