Midt under coronakrisen har den israelske besættelsesregering under ledelse af Benjamin Netanyahu (Likud) og Benny Gantz (de Blå Hvide) fremlagt en annekteringsplan, der er en opfølgning på præsident Trumps Deal of the Century fra januar i år.

Annekterings-planen er ikke kun et led i zionismens racistiske koloniserings-politik, men en del af imperialismens planer om – via den zionistiske apartheidstat – at kontrollere Mellemøsten.

Der lægges op til at annektere 22 procent af Vestbredden, herunder hele den frugtbare Jordandalen og klynger af bosættelse spredt ud over Vestbredden.

Gennem annekteringsplanen er målet at skabe et Storisrael omgivet af små palæstinensiske enklaver eller bantustans – uden sammenhæng og uden mulighed for at danne en palæstinastat.

Hermed lægges – ifølge den israelske historiker Ilan Pappe – den såkaldte tostatsløsning i graven, det vil sige en palæstinensisk ministat ved siden af et Storisrael. Dette er årsagen til, at EU er modstander af annekteringsplanen. EU har altid har haft tostatsløsningen som kernen i sin Palæstina-strategi.

Annekteringsplanen er blevet mødt med raseri blandt palæstinensere over hele verden. I en grad så både ledende zionister og lederen af det palæstinensiske selvstyre Mahmoud Abbas giver udtryk for frygt for, at en ny intifada, det vil sige et folkeligt oprør, er på vej.

Mahmoud Abbas har meddelt, at hvis Israel koloniserer så meget som en tomme af Vestbredden, vil Oslo-aftalen blive opsagt og den såkaldte sikkerhedsaftale med Israel øjeblikkeligt annulleret.

Sikkerhedsaftalen mellem besættelsesmagten og det palæstinensiske selvstyre er en del af Oslo-aftalen fra 1993 og betyder, at palæstinensisk selvstyrepoliti fængsler og torturerer palæstinensiske frihedskæmpere.

Hvorvidt Abbas gør alvor af sine ’trusler’ afhænger ene og alene af, hvor omfattende den palæstinensiske og internationale modstand mod Israels koloniseringsplan viser sig at være.

From the River to the Sea

Annekteringsplanen er ikke kun et led i zionismens racistiske koloniseringspolitik, men en del af imperialismens planer om – via den zionistiske apartheidstat – at kontrollere Mellemøsten.

Planen er på forhånd godkendt af USA-imperialismen. Og det er temmelig sikkert, at det imperialistiske EU – trods verbale protester – ikke vil indlede sanktioner mod Israel, men passivt acceptere Israels fortsatte koloniseringsprojekt.

Solidaritets- og boykotbevægelser over hele verden er i fuld gang med at forberede protester. Parolerne lyder blandt andet: Våbenembargo imod Israel, løslad alle politiske fanger i besættelsesfængslerne og sidst, men ikke mindst: Generel boykot af Israel – økonomisk, akademisk, kulturel og diplomatisk.

Men det er ikke kun et spørgsmål om annekteringsplanen, selvom kampen imod annektering lige nu er i centrum. Det handler om kampen imod hele det zionistiske koloniseringsprojekt. Det handler om befrielsen af hele det historiske Palæstina. From the River to the Sea.