01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

RFO Fonden nedlægges – pengene gives til Street Lab

Læserbrev

RFO Fonden nedlægges – pengene gives til Street Lab

Det tynder ud blandt dem, som var aktive i de gamle fagforeninger, og derfor er vi blevet enige om at tømme fonden til et godt formål, skriver Tue Tortzen.

Rød Fond Oplysning blev stiftet, da SiD- og KAD-fagforeningerne i Hillerød/Helsinge gik sammen og blev til 3F Frederiksborg i 2005.

Hjælp hinanden, hold liv i solidariteten og fagforeningerne, hold sammen mod uretfærdigheder, hvor de end sker i verden!

Der havde været meget stor medlemsfremgang i Hillerød/Skævinge, og derfor blev der afsat en halv million “til minde om arbejdsmændenes fagforeninger i Skævinge, Gadevang, Hammersholt og Hillerød for at føre de solidariske tanker, der var fagforeningernes grundlag, ind i fremtidens samfund”.

RFO fonden har gennem tiden støttet Østfestivallen, aktiviteter for kræftramte børn, samarbejdet Hillerød/Kladovo, fællesspisning i Hillerød og en række andre gode formål.

Desuden har Fonden betalt for Martin Andersen Nexøs mindesten og mindetavlen for de Hillerød-borgere, som deltog i Den Spanske Borgerkrig.

Det tynder ud blandt dem, som var aktive i de gamle fagforeninger, og derfor er vi blevet enige om at tømme fonden til et godt formål. Her er Street Lab oplagt. Folkene bag det har et fantastisk gåpåmod, og nu er de godt på vej til at få lavet et stort anlæg, hvor unge kan mødes og dyrke deres forskellige aktiviteter – være sammen, røre sig og lære nye mennesker at kende.

Det er en hilsen til ungdommen fra de gamle kæmpere, som knoklede på teglværkerne, i skovene og landbruget, på fabrikkerne og på byggepladserne, og budskabet er:

Hjælp hinanden, hold liv i solidariteten og fagforeningerne, hold sammen mod uretfærdigheder, hvor de end sker i verden!

Denne bevilling vil gøre det lettere for folkene bag Street Lab at få midler fra andre fonde og fra Hillerød Kommune.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. jul. 2020 - 09:48   31. jul. 2020 - 10:01

Læserbrev

fra Tue Tortzen, formand for RFO Fonden, Høje Taastrup
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).