01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Næsten 20 års politik med skattelettelser har slået fejl

Læserbrev

Næsten 20 års politik med skattelettelser har slået fejl

Jesper Park van der Schaft giver tre eksempler på, at mennesker ikke får den rette hjælp, og påpeger en årsag.

Desværre er der kommet forfærdelige eksempler frem på tv og i diverse aviser om, hvordan mennesker, som i den grad har brug for hjælp, ikke får den rette hjælp. Desværre er listen lang! Jeg vil blot nævne nogle få eksempler.

Hvis de forskellige regeringer siden år 2001 ikke havde brugt op mod 100 milliarder kroner på skattelettelser, men i stedet for havde givet nogle af pengene til velfærdsområdet, så ...

Første eksempel handler om de skjulte optagelser på to plejehjem i Aarhus og i Randers, hvor de skjulte optagelser viser, hvordan to demente mennesker ikke får den hjælp, de skal have, og/eller der tales grimt om dem. Nogle taler om, at kulturen i nogle plejehjem er råddent. Andre mener, at de to demente i de skjulte optagelser ikke får den hjælp, fordi plejepersonalet er for presset, og der er for få ansat.

Det andet eksempel er, hvor Det danske Medicinråd for godt en måned siden afgjorde, hvem der skulle have det dyre medicin Spinraza, som gives til børn med muskelsvindsdiagnosen spinal muskelatrofi (SMA).

Det danske Medicinråd vil kun give medicinen til børn under 6 år. 28 børn med diagnosen SMA, som er over 6 år, får ikke lov til at få medicinen Spinraza af staten.

Når de 28 børn ikke får Spinraza, så mister de deres funktionsevne og ender med at sidde i kørestol. Det betyder, at de skal have hjælp til alting, hvilket vil være endnu dyrere for samfundet end, hvis de fik det ovennævnte medicin.

Det tredje eksempel handler om en historie fra begyndelsen af juli om bosteder for mennesker med udviklingshæmning. Det handler især om Borgercenter Nord under Aarhus Kommune, hvor udviklngshæmmede ikke får den støtte og hjælp, de skal have, og dermed ikke trives.

Det er så grelt med Borgercenter Nord under Aarhus Kommune, at Socialtilsyn Midt vil fjerne Borgercenter Nords bosteder. Den 6. juli fortalte en familie til TV2 Østjylland, hvordan deres multihandicappede datter og søster ikke trives på sit bosted, Bofællesskabet Skødstrup. Hun er blandt andet igen begyndt at skade sig selv, og hendes sprog er gået tilbage. 

Tre stærke og baske eksempler. Og hvordan kan det så være, at det har at gøre med overskriften, nemlig at næsten 20 års politik med skattelettelser har slået fejl?

Jo, hvis de forskellige regeringer siden år 2001 ikke havde brugt op mod 100 milliarder kroner på skattelettelser, men i stedet for havde givet nogle af pengene til velfærdsområdet, så ville der nok ikke være kommet de skrækkelige historier frem om demente fra plejehjem og fra bosteder for mennesker med udviklingshæmning.

Desuden ville der også være råd fra statens side til at give livsvigtig medicin til for eksempel de 28 børn over 6 år med diagnosen SMA.

Til sidst vil jeg takker alle – uanset om det er politikere, organisationer, fagforening eller private personer – som kæmper for at få pengene over på velfærden i stedet for at bruge dem på skattelettelser.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. aug. 2020 - 11:56   03. aug. 2020 - 12:16

Læserbrev

af Jesper Park van der Schaft, førtidspensionist, Aarhus
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).