Torsdag 6. august er det 75 år siden, at USA sprængte den første atombombe i Hiroshima. To dage efter sprængte de også én over Nagasaki – begge med katastrofal effekt. Mellem 150.000 og 250.000 var døde fire måneder efter sprængningerne. Enorme skader fulgte i form af deformerede børn og meget alvorlige miljøødelæggelser.

NATO skaber ikke større tryghed med atomvåben. Og Danmark skal i front mod atomvåben.

Efter stor international folkelig modstand mod atomvåben tog FN i 1968 initiativ til en ikke-spredningstraktat. 190 af verdens lande har tiltrådt traktaten om ikke-spredning af atomvåben.

I dag har Rusland, USA, England, Frankrig og Kina, Indien, Pakistan, Israel og Nordkorea atomvåben.

Siden 1945 er der foretaget mere end 2000 prøvesprængninger, og atomvåbenlandene råder over mere end 15.000 atomsprængladninger – nok til at ødelægge alle større byer og gøre kloden ubeboelig på grund af den radioaktive stråling.

7. juni 2017 vedtog 122 lande i FN teksten til en nye traktat om forbud mod atomvåben. Aftalen forbyder udvikling, test, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben. Hvis mere end 50 lande ratificerer teksten, er den gældende som FN-traktat. 38 lande har ratificeret traktaten.

Danmark har ofte støttet processer, der kan fremme nedrustning af atomvåben. Men den danske regering deltog ikke i forhandlingerne i FN om et forbud mod atomvåben. Den tidligere regering mente, at våbnet kan bruges som afskrækkelse og som en del af NATO's strategi.

Men NATO skaber ikke større tryghed med atomvåben.

Et enkelt fatalt tryk på den røde knap i Rusland, Pakistan, USA eller Israel kan få fatale konsekvenser for hele menneskeheden.

Alle atomvåben skal forbydes og destrueres. Og Danmark skal i front mod atomvåben.