1) 6. august 1945 sprængte USA det første atombombe i Hiroshima. Det er 75 år siden.

To dage efter sprængte de også én over Nagasaki – begge med katastrofal effekt. Mellem 150.000 og 250.000 var døde fire måneder efter sprængningerne. Enorme skader fulgte i form af deformerede børn og meget alvorlige miljøødelæggelser.

Vi skal ikke længere stå – vi skal gå. Ud på landevejene, på gader og pladser. Ud til medierne. Ud til unge. Ud i beboerhusene og forsamlingshusene. Ud til politikere og meningsdannere. 

2) Efter stor international folkelig modstand mod atomvåben – ikke mindst i de nordiske lande – tog FN i 1968 initiativ til en ikke-spredningstraktat. 190 af verdens lande har tiltrådt traktaten om ikke-spredning af atomvåben.

3) Store folkelige protester forhindrede opstillingen af nye farlige missiler i både øst og vest i 80’erne – blandt andet den nye neutronbombe, der kunne udslette alt liv, men bevare de materielle værdier. Jeg kan se på de fremmødtes hårfarve, at mange også dengang har været potentielle deltagere i møderne og protesterne.

4) I dag har Rusland, USA, England, Frankrig og Kina, Indien, Pakistan, Israel og Nordkorea atomvåben.

Siden 1945 er der foretaget mere end 2000 prøvesprængninger, og atomvåbenlandene råder over mere end 15.000 atomsprængladninger – nok til at ødelægge alle større byer og gøre kloden ubeboelig på grund af den radioaktive stråling.

5) Landene moderniserer stadig våbnene og gør dem mere og ”effektive”.

1.000.000.000.000 ... altså tusind milliarder dollars.

Så mange penge afsatte Obama-regeringen i 00’erne til at modernisere USA’s atomvåben over de næste 30 år. Og de er ikke de eneste.

Alle disse penge kunne gøre gavn til udvikling hos de millioner af mennesker, som lever i fattigdom.

Det er et historisk svigt, at milliarderne bruges til udvikling af våben, mens mennesker dør af sult og sygdomme eller er på flugt.

6) FN’s Generalforsamling vedtog den 7. juli 2017 en traktat, som forbyder alle atomvåben.

Traktaten pålægger de lande, der underskriver og ratificerer den, ikke under nogen omstændigheder at udvikle, afprøve, fremstille eller på anden måde anskaffe sig eller lagre atomvåben.

Den forbyder enhver anvendelse af atomvåben og ulovliggør trusler om anvendelse af sådanne våben. Landene forpligter sig til ikke at deltage i aktiviteter, der kan fremme udvikling og brug af atomvåben.

7) 122 af FN’s medlemslande, det vil sige to tredjedele, stemte for traktaten. Ét land stemte imod, og et andet land undlod at stemme, mens et mindretal på 69 lande boykottede både forhandlinger og afstemning om forbuddet.

Traktaten er udformet sådan, at den træder i kraft, så snart 50 af FN’s medlemslande har ratificeret den.

Siden vedtagelsen i juli 2017 har 81 lande underskrevet og 38 lande ratificeret den.

8) Samtlige atommagter og deres allierede – det vil sige hele NATO – boykottede forhandlingerne og har ikke underskrevet.

Danmark har ofte støttet processer, der kan fremme nedrustning af atomvåben, men den danske regering deltog heller ikke i forhandlingerne i FN og har følgelig heller ikke underskrevet og ratificeret traktaten. Endnu!

Anders Samuelsen svarede på den tidligere regerings vegne, at atomvåben kan bruges som afskrækkelse og som en del af NATO's strategi. Og om nødvendigt at bruge dem.

Men NATO skaber ikke større tryghed med atomvåben. Tværtimod.

9) En borgergruppe med udgangspunkt i Fredsministeriet har startet en underskriftindsamling. Målet er 50.000 underskrifter og dermed at pålægge Folketinget at diskutere tilslutning til FN's forbud mod atomvåben.

Det bør være en let sag, hvis vi alle skriver under og deler budskabet. Men det har vi ikke gjort til nu. 284 har de første to uger skrevet under. Med det tempo vil det tage 352 uger. Alle må bidrage, hvis det skal lykkes.

10) Nu står vi her – ved Peblingesøen. På Slotspladsen står Fredsvagterne. Andre steder står lokale fredsgrupper. Der er arrangeret en fredskonference på Christiansborg 21. september.

Et enkelt fatalt tryk på den røde knap i Rusland, Pakistan, USA eller Israel kan det få fatale konsekvenser for hele menneskeheden. Derfor skal alle atomvåben skal forbydes og destrueres.

Vi skal ikke længere stå – vi skal gå. Ud på landevejene, på gader og pladser. Ud til medierne. Ud til unge. Ud i beboerhusene og forsamlingshusene. Ud til politikere og meningsdannere.

Danmark skal i front mod atomvåben. Norden skal i front mod atomvåben.

Vi har gjort det før – vi kan gøre det igen.