Vi er her for at mindes ofrene for atombomberne over Japan!  Vi er her for at protestere mod det genstartede atomkapløb! Og vi er her for at gøre noget ved det!

Det er vores internationale forpligtelse at presse vore politikere væk fra krigspolitikken og over til en politik for dialog og atomafrustning. 

Med borgerforslaget kan vi tvinge de danske politikere til at tage stilling til atomvåben. 

Det er nu 75 år siden, verden så atombombens ødelæggende kraft.  To byer blev udslettet og omkring 200.000 mennesker døde. Dertil kom langtidsvirkninger med deformerede børn og miljøødelæggelser. 

Alle er nok enige om, at det er forfærdeligt. Alligevel vokser faren for atomkrig, og vore politikere vil ind til videre ikke være med til at forbyde atomvåben.  

INF-aftalen er opsagt, Atomaftalen med Iran er opsagt. START-aftalen udløber. Atommagterne har startet et teknologisk våbenkapløb med udvikling af nye såkaldt anvendelig atomvåben. Nogle politikere tror, at en begrænset atomkrig er mulig. 

Derfor protester vi.  

Protester alene løser ikke problemet. Der må aftaler til i stedet for de opsagte og udløbne. Derfor er det godt, at et stort flertal i FN har vedtaget et forbud mod atomvåben. Så snart yderligere 10 lande har ratificeret aftalen, er forbuddet en gældende og bindende aftale.  

Der er dog et par problemer. 

For det første: Atommagterne har ikke tilsluttet sig. For det andet og lidt tættere på os og vores indflydelsesmuligheder: Danmark vil ikke tilslutte sig traktaten.  

Det er selvfølgelig afgørende, at atommagterne tilslutter sig. En del af problemet er nok, at de ikke tør. 

Se for eksempel Rusland: 

Ruslands konventionelle militær er styrkemæssigt så underlegent, at russiske ledere føler, det kun er atomafskrækkelsen, der gør, at Rusland kan sætte grænser for vestens fremtrængen. 

De andre atommagter bruger tilsvarende argumenter. 

Vi ved godt, at atomvåben ikke afskaffes bare med en traktat. Det er en proces, som vi skal understøtte, og som skal give atommagterne tryghed til at kunne afruste, og samtidig skal presse dem til at gøre det. 

For at atommagterne skal turde begynde en afvikling af atomvåbnene, må konfliktniveauet nedtrappes, og der må opbygges tillidsskabende foranstaltninger og kontakter på alle niveauer.  

I oktober 2016 sendte USA et notat til sine NATO-partnere, hvor de forklarede, at traktaten kunne “påvirke såvel ikke-parter som parter, og kunne endda have en indvirkning inden dens ikrafttræden,” ... “kunne gøre det umuligt at gennemføre atomvåbenplanlægning eller -uddannelse ... eller atomrelateret transit gennem territoriale luftrum eller havområder” og var “designet af fortalere for et forbud med henblik på at ødelægge grundlaget for en udvidet amerikansk atomafskrækkelse ”.  

USA og NATO mener altså, at atomforbudstraktaten har en effekt.  

Hvis flere lande tilslutter sig, vil det øge presset på atommagterne for at begynde forhandlinger om afvikling af atomvåben.  

Det lykkedes fredsbevægelsen i 80’erne at presse atommagterne til forhandling, og det lykkedes at få aftaler om begrænsninger af atomvåben. 

FN-traktaten om forbud mod atomvåben kan være begyndelsen til igen at lægge pres på. Som sædvanlig skal vi starte med at lægge pres på vores regering.  

Borgerforslaget er et middel til at rejse diskussionen overfor danskerne og over for Folketinget og regeringen.  

Det er vores internationale forpligtelse at presse vore politikere væk fra krigspolitikken og over til en politik for dialog og atomafrustning.  

Derfor holder vi dette møde. Derfor samler vi underskrifter ind.  

Skriv under nu med nem-Id på borgerforslaget!  Gå ind på www.atomvåbenforbud.nu!

Denne tale blev afholdt ved et møde den 6. august arrangeret i samarbejde mellem FN-forbundet, Danske læger mod Kernevåben, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed og Århus mod Krig og Terror. Efter taler og debat blev der sat lys på spejlbassinet ved Navitas i Aarhus.