Mens vi alle bekæmper coronaen og prøver at stoppe smitten, så er der stadig lang vej til coronasikre arbejdspladser.
Fagbevægelsens Hoved-organisation har peget på, at midlerne kan tages i anvendelse nu, da budgetloven er suspenderet i 2020. Det er jeg helt enig i.
Der er brug for rådgivning og konkret hjælp, og Fagbevægelsens Hovedorganisation har en række konkrete forslag, som kan bidrage til større sikkerhed for de ansatte ude på landets arbejdspladser.
Det koster selvfølgelig penge, og derfor er det absurd at der står mere end 1,1 milliarder kroner uforbrugte hen i Fonden for forebyggelse og fastholdelse. En fond der i sin tid skulle understøtte et bedre arbejdsmiljø, men som den forrige minister Troels Lund Poulsen (V) nægtede at bruge af.
Vi skal tage coronasmitte på arbejdspladsen hamrende alvorligt. Jo mere vi kan gøre i fællesskab for at beskytte de ansatte mod smitte, des mere hjælper vi samfundet. Derfor er rådgivning og konkret hjælp til virksomhederne og de ansatte vitalt. Det kan finansieres af de uforbrugte midler i Fonden for forebyggelse og fastholdelse.
Fagbevægelsens Hovedorganisation har peget på, at midlerne kan tages i anvendelse nu, da budgetloven er suspenderet i 2020. Det er jeg helt enig i. Den indsats kan kun gå for langsomt med at komme i gang.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278