Når vi ser gamle film og hører om de hårde arbejdskampe, der fandt sted mellem de fattige lønmodtagere i usle boliger, med lokum i baggården, eller landarbejdernes opslidende kår, som kæmpede for en ussel løn, de knap nok kunne leve af, og for en arbejdstid, de ønskede nedsat til 40 timer, så tænker jeg: hvem er klassekampens virkelige fjende i dag?
I 2020 ser klassekampen ganske anderledes ud. Vi ser, hvordan milliardærernes formuer flyder til skattely.
Når vi i dagens Danmark ser os omkring, så bor tømmersvend ofte dør om dør med en murermester. Spørgsmålet melder sig, er arbejdskampen slut?
Nej - Den Danske Model har med succes skabt ro på arbejdsmarkedet til gavn for såvel arbejdsgiverne som lønmodtagerne, og skabt den danske velfærd, som glæder os alle.
I 2020 ser klassekampen ganske anderledes ud. Vi ser, hvordan milliardærernes formuer flyder til skattely. Vi ser, hvordan de manipulerer milliarder i hvidvask. Og inden for EU’s grænser får multinationale selskaber tilladelse til at sælge sundhedsfarlige giftstoffer. Vi ser et EU, der ikke tillader de folkevalgtes repræsentanter i EU-parlamentet at stille forslag til gavn for befolkningerne, dette tillader de ikke-folkevalgte i EU-kommissionen ikke.
Vi ser Margrete Vestagers retssag mod Apple, som betaler 0,005 procent i skat, og som frikendes af EU’s egen domstol. Vi læser i EU’s revisionsrapport CEA, at 94 procent af Kommissionens indkomne forslag kommer fra de multinationale selskabers lobby, helt uden om de folkevalgte i EU-parlamentet.
Vi ser et Danmark, der hæfter for EU’s gigantiske lånepakker til et Sydeuropa i frit fald mod konkurs. Det værste er, at de hjemlige blå eller røde partiers strid blot er en ligegyldig camouflage for det egentlige problem, at 94 procent af EU’s vedtægter kommer fra de multinationale selskaber. Traditionelle lønmodtagere og arbejdsgivere bør forstår, at vi er i samme båd, så længe vi er underkastet de multinationale selskabers diktatur, styret fra EU.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278