22 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Det knager i samfundets fuger og bånd

Kapitalismen i krise

Det knager i samfundets fuger og bånd

Det er os, der skaber værdierne i samfundet, og vi kan sagtens klare os uden børser og spekulanter – ja det vil gå meget bedre uden dem, mener Lars Ulrik Thomsen.

Arbejderbevægelsen står med en af de største udfordringer i mands minde. Kapitalismen er i dyb krise, som bl.a. betyder pandemi, klimakrise, finanskrise, flygtningekrise mv.

I realiteten har finanskrisen fortsat helt frem til i dag, og konsekvenserne har været store sociale forringelser.

Finanskrisen i 2008 blev et vendepunkt for kapitalismen. I stedet for at krisen fik lov til at rense ud, gik man fra statens side ind med alle mulige hjælpepakker for at bremse krisen.

Det havde den modsatte virkning. Når renten sænkes til nul eller minus, så  tjener bankerne ingen penge, derfor begyndte de at hvidvaske milliarder af kroner for den russiske mafia.

EU har opkøbt for mange milliarder af kroner værdiløse obligationer, men lige meget hjalp det. Krisen fortsatte.

BNP voksede i gennemsnit med 1,6 procent siden 2008, men det er ikke nok til at skabe vækst og fremgang, det skal der en vækst på over tre procent til.

I realiteten har finanskrisen fortsat helt frem til i dag, og konsekvenserne har været store sociale forringelser.

100.000 borgere har mistet retten til dagpenge siden reformen i 2011. Pensionsalderen sættes op i  et glidende forløb, hvor det endnu er uvist, hvor den lander. Vi ser alvorlige forringelser i sundhedssektoren, i ældreplejen, på uddannelsesområdet og mange andre steder.

Denne udvikling er resultatet af EU´s politik, fordi det er fastlagt i unionstraktaten, at finansverdenen har forrang for den offentlige service (stabilitetspagten).

Vi ser nu, hvordan man genoptager modellen fra 2008 med enorme hjælpepakker, der skal bremse krisens virkninger.

Det bliver i første omgang dækket ind via lån, men de skal betales med nye forringelser i den offentlige service.

Esbjerg Kommune sparer årligt mellem 3-400 millioner kroner på driften, men i år blev der lagt yderligere 150 millioner kroner oven i, i alt 500 millioner kroner i et budget, der i forvejen er skåret ind til benet.

Hvor længe skal dette cirkus fortsætte?

Kapitalismen har mistet sin fremdrift, den er et system i permanent krise. Derfor må vi overveje andre muligheder for at styre samfundet, så det bliver til gavn for de mange og ikke de få!

Det er os, der skaber værdierne i samfundet, og vi kan sagtens klare os uden børser og spekulanter – ja det vil gå meget bedre uden dem.

Derfor er tiden moden til en overgang til det socialistiske Danmark!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. aug. 2020 - 11:03   27. aug. 2020 - 11:17

Læserbrev

Af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).