I oktober skulle partiet Venstre have fejret 150-års fødselsdag, men grundet coronakrisen er festen udsat på ubestemt tid. Men der er også andre gode grunde til at udsætte fejringen af de liberales store festdag.
Som mange måske vil mene, fandt det store mytteri ikke sted i Kellers Park i Brejning i 2019, men snarere i en kælder i Odense i 2014.
Ikke siden tiden før og under Anden Verdenskrig har Venstre befundet sig i så dyb en krise som i dag. De senere års fløjkrige i partiet har flået flokken af løvehanner og -hunner i stumper og stykker. Flere bøger om emnet – blandt andet af Løkke, Pind, Holst, Skou – løfter kun en flig af sløret.
Det møjsommelige og lange seje træk med opbygningen af det store borgerlige parti har blandt andre Erik Eriksen, Poul Hartling, Henning Christoffersen, Uffe Ellemann og Anders Fogh, Claus Hjort Frederiksen (plus Peter Brixtofte i parantes) brugt hele deres liv på. På få år faldt hele møgdyngen ned i grebningen.
Som mange måske vil mene, fandt det store mytteri ikke sted i Kellers Park i Brejning i 2019, men snarere i en kælder i Odense i 2014. Under dette kældermøde cementerede Lars Løkke sin position med både en god portion snilde – men også en ualmindelig barsk kynisme. Hvad der nøjagtig skete der i kælderen ved kun ganske få personer, nemlig Løkke, Jensen, Claus Richter og Lars Krarup – men ikke Søren Gade.
Under de lange knives nat i Kellers Park var skafottet for både Venstre, Løkke og Jensen allerede stillet op. Og forestillingen nåede sit crescendo – pøbelen kunne måbende se til – da guillotinen faldt med et brag.
Som en anden Marsk Stig flygtede Løkke ud af en nødudgang, mens Jensen for rullende kameraer lod tårerne trille. Dramaet var fuldendt. De onde lo, og de gode græd. Tilbage sad en sønderslået flok af venstrefolk og skulle påbegynde et nærmest kaotisk genopbygningsarbejde.
Med valget af unge Ellemann ved roret kommer denne proces til at tage årtier. Og det er i grunden ikke så galt.
Sammen med en sund bakterieflora har jeg fået venstreideologien ind med modermælken – jeg er født på slægtsgården – men i dag resterer kun de sunde bakterier. Floraen fra Venstre ligger på møddingen. Hvem kan fiske essensen ud af møget? Hvem står i kulissen og venter?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278