København, den 8. september 2020
Folketingets vedtagelse af ”ghetto”-lovgivningen i november 2018 var udtryk for et politisk tunnelsyn, hvor saglighed, omtanke og fornuft ikke kan finde plads. Hvor nationale og internationale erfaringer og al forskning, viden om integration og sociale problemer og deres løsning håndteres forkert.
Der er tale om en lovgivning, som ikke løser problemer, men kun giver næring til at opnå flere fremmedfjendske stemmer til partierne bag lovgivningen.
Folketingets vedtagelse af ”ghetto”-lovgivningen giver næring til en racisme, som giver stærke mindelser om fortiden, og den åbner døren til en social og menneskelig katastrofe for tusindvis af mennesker. Mennesker som bor i almene boliger, og som tvinges til at forlade deres boliger på grund af tvangsnedrivning af gode, billige boliger eller salg til private investorer.
”Ghetto”-lovgivningen er først og fremmest vedtaget som et forsøg på at etablere en særlovgivning, som i særlig grad rammer borgere, som bor i bestemte postnumre, og alene borgere, som bor i almene boliger. Der er tale om en lovgivning, som ikke løser problemer, men kun giver næring til at opnå flere fremmedfjendske stemmer til partierne bag lovgivningen.
Som en forening imod racisme og for ligeret kræver vi derfor, at den udemokratiske og racistiske ghettolov ophæves.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278