01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Regionerne skal bidrage til at opfylde miljø- og klimamålene

Udtalelse

Regionerne skal bidrage til at opfylde miljø- og klimamålene

Enhedslisten har til generalforsamlingen for Danske Regioner i år stillet tre forslag, og vi er da glade for, at to af forslagene får opbakning, skriver Enhedslisten.

Enhedslisten har til generalforsamlingen for Danske Regioner i år stillet tre forslag, og vi er da glade for, at to af forslagene får opbakning:

Danske Regioners ambitiøse mål kræver mere handling.

Det drejer sig om, at der skal findes yderligere statslig finansiering, hvis den kollektive transport skal over på el.

Det drejer sig om nødvendige, ekstra midler til oprensning af kendte generationsforureninger samt en langsigtet og finansieret plan for en fuldstændig oprensning.

Endelig får vi delvis opbakning til forslag om højere miljø- og klimastandarder for hospitalsbygninger. Idet det hedder, at det allerede sker. Og i nyhederne i dag hedder det, at regionenerne vil sikre, at klimahensyn spiller en større rolle i nye sygehusbyggerier, at regionerne vil reducere CO2-udledning med 75 procent inden 2030.

Det betragter Enhedslisten som en sejr for vores vedvarende arbejde for en bedre miljø- og klimapolitik.

Men Danske Regioners ambitiøse mål kræver mere handling.

Udbuds- og indkøbspolitikkerne skal klimasikres. Klimaaftrykket skal reelt indgå som en del af udvælgelsesparametrene, så regionerne kan træffe de rigtige valg.

Det kan være økologisk og klimavenlig mad samt et madkoncept, hvor patienterne får den næring, der er brug for, og den mad, de ønsker, i patientvenlige omgivelser, også for at minimere madspild.

Andre grønne tiltag kan være:

Øget affaldssortering og minimering af affald samt genanvendelse.

Renovering og nybyggeri med energibesparende tiltag, anvendelse af vedvarende energi, grønne tage og grønne områder, der sættes i gang med udgangspunkt i klimabudgetter, som synliggør byggeriets/bygningens miljøpåvirkninger og skaber grundlag for at reducere miljøpåvirkningerne.

Varetransport og sygetransport skal foregå via elbiler.

Der skal være en væsentlig udbygning af den kollektive trafik på el samt bedre cykelforhold og kombinationsrejser. Igangsættelse af samkørsel for regionernes ansatte og støtte til delebilsordninger i samarbejde med kommunerne.

Der er brug for en national grøn trafikpulje til regionernes budget. Pengene til regional udvikling i dag kan ikke bære hverken renovering eller klimaopgradering, uden det går ud over vores drikkevandsindsats, generationsforureningsindsatsen og anden nødvendig kollektiv trafik.

Det kræver også, at regionerne frit selv får mulighed for at producere den vedvarende energi, der bruges i regionernes institutioner – og til regionens borgere.

En del af den grønne omstilling i regionerne kan klares indenfor de økonomiske rammer, hvis der er vilje til det.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. sep. 2020 - 14:23   11. sep. 2020 - 14:30

Udtalelse

af Else Kayser, Henrik Qvist, regionsrådsmedlemmer i Region Midt, Enhedslisten Midtjylland
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).