Som det fremgår af smittetryk og antal indlagte, befinder vi os stadig i en alvorlig situation. Covid-19-pandemien er inde i sin anden bølge, og med efteråret lige om hjørnet tyder alt på flere smittede og flere syge.

Vi oplever i denne svære situation, hvordan arbejdsgivere søger at fortrænge de kollektive aftaler og arbejdernes rettigheder.

Den alvorlige sundhedskrise rammer vores medlemmer. Nedgang i drift og ordretilgang har i flere brancher medført fyringer – især er hotel- og restaurationsbranchen i København blevet ramt hårdt, efter at der blev stoppet for udbetaling af de såkaldte 'hjælpepakker' i slutningen af august. Utrygheden breder sig, og frygten for at miste arbejdet sætter sine dybe spor på arbejdspladserne.

Vi oplever i denne svære situation, hvordan arbejdsgivere presser på for at opsige lokalaftaler, tilsidesætte overenskomster, for at fjerne fagligt aktive og tillidsfolk. Kort sagt søger arbejdsgivere at fortrænge de kollektive aftaler og arbejdernes rettigheder.

Vi ser her arbejdsgivernes grimme coronaansigt stikke hovedet frem.

I denne situation er der brug for et stærkt fagligt sammenhold. Et sammenhold hvor der mobiliseres aktivitet på arbejdspladserne – men også en solidaritet, hvor arbejdspladser, klubber, fagforeninger og forbund står sammen i kampen mod de arbejdsgivere, der udnytter situationen til at undergrave de kollektive aftaler, klubberne og tillidsfolkene.

Med den seneste 'trepartsaftale' fik vi 'Den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning'. Den giver blandt andet arbejderne på fordeling en dagpengedækning på 23.000 kroner, og det er godt for de hjemsendte, og det skal bruges fremadrettet som løftestang til at få hævet ydelsesniveauet i det hele taget. Men ordningen har den store svaghed, at den blev skabt udenfor de kollektive overenskomster. Det giver arbejdsgiverne en mulighed for at øge presset på de ansatte og tilsidesætte deres rettigheder, uden at det kan forfølges fagretligt. I disse situationer skal der indgives en politianmeldelse!

Budskabet er, at vi ikke har råd til at indgå aftaler, der svækker de kollektive overenskomster.

Og vi har brug for et robust dagpengesystem, der kan give medlemmerne tryghed, hvis de mister deres arbejde. Det er derfor vigtigt, at dagpengene hæves fra de nuværende cirka 19.000 kroner til 23.000 kroner om måneden. Det vil mindske indtægtstabet og gøre det muligt at holde skindet på næsen.

Og så har vi brug for, at de arbejdsløses tidsforbrug af dagpenge sættes i stå med det samme. Sker det ikke, vil vi om kort tid opleve, at mange af vores arbejdsløse medlemmer mister deres dagpenge og deres forsørgelsesgrundlag. Og for de arbejdsløse, der allerede har mistet deres dagpenge, er der brug for, at ydelserne hæves, og at 225 timers-kravet for kontanthjælpsmodtagere fjernes.

Vi står overfor en social katastrofe, hvis der ikke bliver sat ind med politiske initiativer. Covid-19 har skærpet krisen i samfundet. Arbejdsgiverne har indtil nu fået bevilget mere end 300 milliarder kroner af samfundets skattepenge. Tiden er derfor inde til at give de arbejdsløse hjælpepakker for at holde hånden under de mange, der mister deres arbejde og deres forsørgelsesgrundlag.

Med den såkaldte 'åbningsbekendtgørelse' blev der efter sommer givet et signal om, at arbejdsmarkedet var ved at nærme sig det normale. Det har vist sig ikke at holde stik. Derfor skal vi som i foråret 2020 suspendere kravet om de arbejdsløses rådighedsforpligtigelse og jobsøgning. Det giver ikke mening at stille rigide krav til de arbejdsløse i den nuværende situation.

Der skal derfor indføres en rådigheds- og jobsøgningsamnesti, indtil covid-19 er slået ned.