31 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Økonomien er i stykker!

Læserbrev

Økonomien er i stykker!

Er det ikke snart på tide, at vi gør op med forestillingen om, at løsningen på vores problemer er mere forbrug, spørger Nikolaj Christensen.

Forestil dig, at du har noget, som er gået i stykker. Det kunne være din vandhane, din stikkontakt eller dit tag over hovedet. Du kan ikke selv lave det, og du har heller ikke råd. Du er nødt til at låne pengene, så du kan betale regningen for reparationen.

Hvorfor er ”fælles gigantiske lånepakker” en fornuftig samfunds-mæssig løsning? Har vi selv bedt om det? Hvorfor tror vi på det?

Det er det, som Danmark og de andre EU-lande har gjort. Lånt 13.000 milliarder! 

Men hverken elforsyning eller vandforsyning i Europa er i stykker, og det enorme lån skyldes heller ikke den dødelige virus, som verdenssamfundet er ramt af.

Hvis det var elforsyningen, som var gået i stykker, så ville vi ringe efter en elektriker. Med vores lånte penge ville elektrikeren have noget at leve af – og vores stikkontakt ville virke igen.

Men i Europas tilfælde er det altså økonomien, der er i stykker, og derfor har man – helt naturligt – søgt råd hos økonomerne.

Bevares, nogle af de lånte milliarder går til initiativer, der skal ’fremme’ den grønne omstilling, hvilket er en god ting.

Men økonomernes råd er hovedsageligt hjælpepakker: Hjælpepakker som skal begrænse den nedadgående forbrugskurve, og milliardlån som skal vende forbrugskurven i en opadgående retning. For derved at fastholde mennesker i arbejde.

Det synes ikke at være så vigtigt hvilket arbejde. Det vigtigste er, at vi kan forbruge, så flere mennesker også kan arbejde og dermed forbruge – endnu mere.

Men er det ikke snart på tide, at vi gør op med forestillingen om, at løsningen på vores problemer er mere forbrug?

Hvorfor er vi fast besluttet på, at ”fælles gigantiske lånepakker” – som hovedsageligt skal øge det individuelle forbrug – er en fornuftig samfundsmæssig løsning? Har vi selv bedt om det? Hvorfor tror vi på det?

Det var i en årrække på mode at sige, at vi skulle være et vidensamfund. Vi skulle med andre ord blive rige på at sælge det, vi ved. Men vidensamfundet er desværre gået af mode.

Samarbejde er erstattet af konkurrence. Og velfærden bliver skabt af et overforbrug for lånte penge. Samtidig undrer vi os over, hvorfor i alverden vores pensionsalder skal stige – igen.

Det ser grangiveligt ud som om, at vi låner penge, så vi kan arbejde, og for at betale af på gælden skal vi arbejde lidt længere. Det er sgu ikke så underligt, at tiltroen til vores politikere er dalende.

Og hvad får vi til gengæld – i et moderne demokratisk samfund? Forbrug er det korte svar – ”frit valg på alle hylder”. Og det er selvom vi udmærket ved, at overforbruget trækker andre negative effekter ind over os alle sammen.

Vi fik for nylig frataget flere af vores frihedsrettigheder. Det skete, da Mette Frederiksen lukkede samfundet ned. I et kort øjeblik var borgernes ve og vel i centrum. Det var da rigtig rart. Og Mette Frederiksen popularitet røg da også til tops.

Men det er ikke længere borgerne i hverken Danmark eller Europa, der er i centrum. Det er økonomien. For økonomi og forbrug er vigtigere end alt andet – siger økonomerne. Og derfor er vores politikere desværre nødt til at vente med de gode initiativer, som skulle forbedre ”borgernes samfund” nu og i fremtiden.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. sep. 2020 - 13:02   28. sep. 2020 - 13:18

Læserbrev

af Nikolaj Christensen, jord- og betonarbejder fra Aarhus
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).